
Så skal der jazzes
31. maj 2013 - kl. 7:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Duke Ellington, Niels Jørgen Steen, Ulvaeus / Anderson, George Gershwin, Cole Porter, Bent Fabricius Bjerre, Jette Torp og mange andre. Jazz’en er i fokus, og listen af komponister er lang, når landets nordligste Big Band ruller sig ud, og byder sommeren velkommen, lørdag den 1. juni kl. 11 – 13 på Torvet ved Kulturhus Kappelborg.
Sæby Big Band er et fuldt besat big band med rytme- og blæsergruppe, samt 3 sangere, og byder på noget for en hver smag. Jazz er udgangspunktet, men genrerne er alligevel mange. For netop det er ét af big bandets kendetegn – de blandede repertoirer, så alle har muligheden for at opleve glæden og fornøjelsen af den storslåede lyd fra et rigtigt Big Band.
Sæby Big Band har eksisteret siden midten af halvfemserne, har spillet koncerter i ind- og udland og har optrådt med gæstesolister som Cæcilie Norby, Jette Torp, Bobo Moreno, Sinne Eeg, Helle Hansen, Etta Cameron m.fl.
Big Bandet har med succes flere gange tidligere besøgt Kappelborg, og denne gang bliver ingen undtagelse, så tag konen, kæresten, børnene med og nyd årets første sommerdag til en omgang god jazz og swing.
Velkommen.
Der er fri entré.
_1_1_1.jpg)
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så skal der jazzes' til en bekendt