
Fra filmen "Amour"
Natfilm i Biografen
8. juli 2013 - kl. 10:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det går stadig forrygende i Biografen på Kulturhus Kappelborg.
De mange frivillige medhjælpere gør et stort arbejde, og den ene premierefilm efter den anden ruller over lærredet til glæde for et stort og trofast publikum.
Med 1 biografsal og et antal spilledage, som har sin naturlige begrænsning, vil der til stadighed være en håndfuld film, som ikke får chancen i første omgang.
I et samarbejde mellem Skagen Bio, Kulturhus Kappelborg og Skagens Bibliotek samler man nu op og viser en stribe filmperler som Natfilm. Filmene vises mandage kl. 21 med start den 15. juli. I første omgang er der tale om 6 meget, meget seværdige film: Amour, Pina, On the road, Comme un chef, Barbara og Cloud Atlas. Filmene vises kun denne ene gang.
Man kan hente programmet for NATFILMENE på biblioteket eller se det på www.kappelborgskagen.dk.
Der er GRATIS adgang til filmene, men man bør sikre sig en billet på forhånd.
Billetter udleveres på Skagens Bibliotek eller kan bestilles på tlf. 9845 9200.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Natfilm i Biografen' til en bekendt