Sommerkoncert i Skagen Museums have
9. juli 2013 - kl. 10:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Peter Lodahl og Susanne Elmark giver sommerkoncert i Skagens Museums have
Skagens Museum og SKAGEN Fondene inviterer atter til ”Sang i haven”:
Torsdag den 11. juli (uge 28) kl. 17.30
Der venter publikum en helt speciel og meget stemningsfuld oplevelse, når Skagens Museums have igen i år danner rammen om en intim koncert med to af Danmarks absolutte operastjerner:
Peter Lodahl og Susanne Elmark – akkompagneret af pianisten Ulrich Stærk.
Det koster 100 kr. at opleve koncerten og SKAGEN Fondene vil være vært ved lidt koldt at drikke.
Køb billetter på forhånd på Skagens Museum.
STEDSANS – skagensmalernes landskaber
Skagens Museum vil have ekstraordinært åben denne aften – og der er derfor god mulighed for også at opleve udstillingen ”STEDSANS – skagensmalernes landskaber”.
Mød SKAGEN Fondene – én af Nordens førende investeringsforeninger
Som arrangør for arrangementet finder man SKAGEN Fondene – som på trods af navnet er fra Stavanger i Norge. SKAGEN Fondene er primært kendt for at have leveret gode langsigtede afkast til investorerne siden starten i 1993.
Ønsker du at lære SKAGEN Fondene bedre at kende, inviterer de til inspirationsmøde inden koncerten på Brøndums Hotel fra kl. 15.00 – hvor der serveres jordbærkage og kaffe. Tilmelding hertil foregår via tilmelding@skagenfondene.dk eller telefon 70 10 40 01.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommerkoncert i Skagen Museums have' til en bekendt