
Ukrudtsbrænder satte ild til marehalm
15. juli 2013 - kl. 15:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Turister på vej til og fra Grenen, fik sig ved 13.30 tiden en ekstra oplevelse da beplantningen i rundkørslen ved Det Hvide Fyr, stod i flammer.
“Forestillingen” varede dog ikke længe, da det lokale brandvæsen hurtigt var fremme, og efter kort tid havde slukket ilden.
Der var mange gætterier til brandårsagen, indtil en ung mand henvendte sig til brandvæsenet med forklaringen.
Han arbejder for et firma der er hyret af Vejdirektoratet til at fjerne uønsket ukrudt på vejene.
“Jeg var godt i gang med at brænde ukrudtet af, da der pludselig var ild bagved mig. Jeg spurtede hen til min bil efter en pulverslukker, men da jeg kom tilbage var flammerne højere end mig selv”, fortalte den unge mand, der blev på stedet for at kunne slukke ilden hvis den “sprang” over på den anden side af vejen.
3 kommentarer til “Ukrudtsbrænder satte ild til marehalm” under annoncerne.
















Det er da fuldstændig tåbeligt at bruge ukrudtsbrænder i sådan en vind, og når alt er så tørt. Den arbejdskraft må da kunne bruges mere fornuftigt!
Det undre mig at man tør lave lydvolde af vissene grangrene ud mod vejen nord for Ålbæk det ligner da brandfælder for de sommerhuse hvor træerne er fældet. Jeg turde ikke bo der .Et forvildet cigaretskud er nok til at starte et kæmpe bål.
Det kan undre, at Vejdirektoratet hyrer ekstra feriehjælp ind i stiv kuling på over 15 meter per sekund midt i en DMI-varslet tørke:
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/torkeindex.htm
mvh rolf