
Det gode sommervejr og festival 2013 fremtryllede herlige scener. Rundt omkring i byen samledes tilfældige smågrupper af glade sommergæster. Fælles interresser og åbenhed danner nye venskaber, måske for resten af livet.
Festivalen – Historie fra en læser
20. juli 2013 - kl. 13:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget nedenstående fra en glad festival gæst:
Torsdag, startede SkagenFestival for mig. Det var i Skagen Kultur og fritidscenter. Harmony Glen og JP & the Seeger Band, gjorde det rigtigt godt, før Johnny Madsen og Band besatte scenen. Frontfiguren Johnny, er hyggeren og fortælleren af små lune historier, som jeg husker en af dem: Konen var kommet retur fra fastlandet, hvor besøg hos en skønhedsspecialist var målet. Nu stod hun så i døren og ventede på mandens reaktion. ” nå, de havde nok lukket idag”. Knud Møller, gjorde det som vanligt, kanon-godt. Ligesom Johnny og Bandet.
Fredag samme sted: Scrum tog sig af den fysiske stærke optræden, hvor Åge og Sambandet var mere yndefulde, men begge gjorde det rigtig godt. Åge Aleksandersen’s lysshow på scenen var et flot indslag. Lørdag: Oysterband og Ten Years After var her på programmet. Ten Years After, blev svigtet af tilhørerne. Deres musik var helt på toppen, endda opdateret med nyt, blandet med musik fra 60 erne. Nu næsten 50 years after, ligner scene udstyret det, fra dengang. Søndag i Den Gamle Badmintonhal. Efter Folk the Recession og The Kilkennys, blev det så årets Hovedgæst der lukkede og slukkede for dette års SkagenFestival. Buffy Sainte-Marie var en kæmpe oplevelse, fra det stille til det vilde, fra det alvorlige til det sjove. Imellem sang og musik og efter ophørt klapperi, var der musestille i den store hal. Dyb respekt for Buffy Sainte-Marie. Tidligere på aftenen fik Buffy overrakt Den Danske Folkemusikpris 2013. En vistnok lettere rørt Jørgen Pyndt havde æren af overrækkelsen.
Især lørdag var der gang og sang i Skagen. Sjældent er der SÅ meget gang i så mange mennesker. Havnevej var nærmest ufremkommeligt, spærret af musikglade mennesker. På havnen var der også liv. Fra de mange restauranters mange gæster, kunne der høres glad snakken og lune grin.
En tilfreds festivalgæst.
1 kommentarer til “Festivalen – Historie fra en læser” under annoncerne.
















Tak for dit fine indlæg – jeg er også en “glad festival gæst” – jeg har savnet bare lidt omtale af Skagen Festivalen på dette medie. Skagen Festival er enestående og bringer noget særligt til byen hvert år – glade mennesker, flot musik og underholdning og liv og sikkert meget mere. Skagen Fetival 2013 var igen noget særligt – jeg glæder mig til 2015