
Ny sæson i SeniorBIO
28. juli 2013 - kl. 7:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SeniorBIO–udvalget takker for den store opbakning og det flotte fremmøde til de 7 film i vores første sæson. Vi glæder os derfor meget til næste sæson og er nu klar med programmet for efteråret 2013.
Filmene vises i september, oktober og november.
På grund af den store efterspørgsel vises filmene 2 gange, onsdag og torsdag, begge dage om formiddagen med efterfølgende frokost på Jakobs.
En folder med programmet kan ses HER eller hentes i Kulturhus KAPPELBORG.
Folderen er fremlagt i Foyeren og på Biblioteket.
Den første forestilling i september bliver Anna Karenina
En mageløs og uhørt smuk filmatisering af Leo Tolstojs klassiker om fatal kærlighed.
Billetter kan bestilles på www.skagenbio.dk fra 5. august.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny sæson i SeniorBIO' til en bekendt