
Arkivfoto.
Aktivt medborgerskab
31. juli 2013 - kl. 8:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget følgende fra Fhv. Byskriver, Chresten Sloth Christensen:
Politiken bragte den 28.07 et stort anlagt interview om magt med professor Ove Kaj Pedersen. Samme dag afholdt Skagen Byting sit sidste møde i denne omgang. Man kunne derfor få den tanke, at Skagen Købstadsjubilæum havde indgået en alliance med enten Politiken eller professoren. Det er dog(desværre) ikke tilfældet.
Et centralt sted i interviewet kan man læse:
Politisk indflydelse handler om strategier og teknikker til at styre dagsordenen. Nogle vil ligefrem kalde det for den sande magtkamp. At den egentlige magt ikke handler om at komme til at stemme og tage politiske beslutninger i Folketinget. At magt derimod er at skabe og påvirke de ideer, der ligger til grund for beslutningerne. Og det har mange politikere, medier og forskere slet ikke forstået, mener Ove Kaj Pedersen.
”De bør kigge et andet sted hen, end de gør i dag, hvis de vil se, hvor politik bliver afgjort. For det er i processerne, altså langt før politikerne træffer beslutninger. Det sker, hvor ideerne skabes, der hvor ideerne bliver debatteret”.
Derfor var det klogt af ca. 200 skagboer, nogle få lokale politikere, Nordjyske og Skagens Avis at have øje for Bytinget. Tingsmøderne fødte 3 netværksgrupper. Herom kan man læse på www.skagen2013.dk
2 kommentarer til “Aktivt medborgerskab” under annoncerne.
















Undskyld fejlen med dk., som redaktionen vist har rettet.
Vedrørende medlemskab af netværkene skal man indtil videre blot skrive til mig på chresten.sloth1@gmail.com
Hvis nogen skulle være interesseret i at deltage i de 3 omtalte netværksgrupper, skal man lige være opmærksomme på, at det anførte link mangler at slutte med “.dk”.
Find det under “aktivt medborgerskab”. Desværre står der ikke noget om hvordan man bliver netværksmedlem.
Måske er det derfor der er en slags undertitel “mens vi venter!”?