Sydlandsk stemning ved aften-kræmmermarked

Sydlandsk stemning ved aften-kræmmermarked

2. august 2013 - kl. 8:47 - af

Redaktionen har modtaget følgende:

Solens stråler var netop nået frem til gågadens brosten, da trailerfolket begyndte at strømme til Torvepladsen i Skagen centrum. Skagen Handelsstandsforening havde planlagt, at torsdag den 25. juli skulle der afvikles Open By Night. En ny event skulle afprøves, da Søren From og de friske piger fra Aktivitetsudvalget på utallige opfordringer havde sagt ja til at afvikle et gammeldags kræmmermarked. Det at holde et ugentligt marked på byens torv er jo kendt og brugt i hele verden, og samler flere kulturer og generationer. Nu var tiden inde til at Skagen som turistby skulle være en del af et utroligt efterspurgt arrangement. Undertegnede havde tilbudt at samle og koordinere markedet som skulle åbnes kl.18:00. Men allerede kl.16:30 var det ikke længere muligt at holde lokale og turister tilbage, så vi satte handelen i gang.

Vi havde skaffet kræmmere fra især Skagen, men også fra Aarhus, Holstebro og Sverige var de kommet. Torvepladsen var helt besat, og de sidste boder fortsatte ind over gårdspladsen ved Kulturhuset. En dame fra Venezuela købte smykker ved hjælp af fingersprog, og flere spurgte om vi tog imod svenske penge. Kongeligt porcelæn blev pakket pænt ind, og nogle som købte tøj og hatte tog det straks i brug. Alle stod vi i aftensolen, og nogle talte om sydlandsk stemning. Markedet skulle slutte kl. 22:00, men de sidste handler blev indgået kl. 23:00. Efter endt oprydning forlod vi som sidste trailer Torvepladsen kl. 24:00.

Tak til Carl fra Kulturhuset for god service. Tak til Caroline og Bazar-pigerne for samarbejde. Tak til Einar Trige for lån af p-plads. Tak til Laurits fra Park og Vej for at skrue ned for Vandkunsten. Tak til Allan McCurdie for baggrundsmusik, og tak til kræmmerne og de mange gæster. Tak til Aktivitetsudvalget fordi i satsede og fik succes.

Men !! utallige gæster spurgte om vi kom igen dagen efter, om vi var der igen næste torsdag, og hvor de kan læse om næste marked på Skagens Torv? Vi kunne ikke svare dem, men vi er alle klar til at pakke traileren igen, når Handelsstandsforeningen kalder.

 

Venlig hilsen og et godt kram

Hanne Abildgaard Jensen

Idè og koordinering ved eventmager Allan Jensen

 

5 kommentarer til “Sydlandsk stemning ved aften-kræmmermarked” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Sydlandsk stemning ved aften-kræmmermarked”

  • Lige mine ord, Christian

  • Christian - Odense

    Et meget fint initiativ og et godt tilrettelagt marked! – burde være et tilbagevendende indslag i sæsonen, en dag om ugen til gavn og glæde for lokale og turister – god vind med markedsprojekt 2014!

  • Ja men du kan se filmen Open by Night på ( NORDBO 100 ) samt en masse andre film VH. SilverStarVideo Skagen tlf. 25716393. ps. filmen om HC Andersen paraden komme også på

  • ja hvis man havde været en af de heldige der fik onsdagsavisen, så havde man jo kunne se hvad der foregik. måske næste gang.

  • Marianne Bindslev

    Ja, sikken en fest! En imponerende og fornøjelig indsats fra både arrangører og publikum – og så ikke mindst selvfølgelig alle kræmmerne.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sydlandsk stemning ved aften-kræmmermarked' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER