Bokken Lasson – en af kvinderne i Drachmanns liv

Bokken Lasson – en af kvinderne i Drachmanns liv

4. august 2013 - kl. 8:49 - af

Foredrag i Drachmanns Hus af Anne Helgesen.

Det startede på Hotel Phønix i København den 9. april 1897, hvor en flok danske og norske kunstnere var samlet til en løssluppen fest.

Blandt deltagerne var den norske sangerinde Bokken Lasson og den 25 år ældre digter og marinemaler Holger Drachmann. De to forlod sammen selskabet endda før den sidste skål var udbragt, og det blev begyndelsen på et intenst forhold, der varede frem til århundredeskiftet.

Drachmann var stadig gift med Emmy Culmsee, men havde siden 1887 haft et forhold til Amanda Nilsson, bedre kendt som Edith.

Den amourøse forbindelse med Bokken Lasson førte til et brud med Edith, og Bokken ledsagede efterfølgende Drachmann på den Amerikarejse, der startede den 21. september 1898, hvor de gik ombord på emigrantskibet “Thingvalla”.

På kajen i New York stod Bokken Lassons lillesøster Soffi, og den aldrende digter tabte omgående sit hjerte endnu en gang.

Holger og Soffi blev gift og indrettede sig i bager Høms hus i Skagen, mens Bokken Lassons liv tog en helt anden drejning.

Som man kan forstå, er der nok at holde styr på, hvis man vil hitte rede i den danske lyrikers mange kvindebekendtskaber.

Sidste år udkom forfatteren Anne Helgesens grundige biografi: “Bokken Lasson – næste dag stod hun lige fornøjet”, der fortæller historien om regeringsadvokat Lassons datter fra fødslen i 1871 til hendes død næsten 100 år gammel i 1970. Centralt i bogen står digteren Holger Drachmann (1846-1908).

Tirsdag den 13. august kan man i atelieret i Drachmanns Hus høre Anne Helgesen fortælle om Bokken Lasson og Holger Drachmann.

Foredraget begynder kl. 20, og billetterne koster 50 kr. De kan købes i Drachmanns Hus eller bestilles på tlf. 9844 5188 eller drachmannshus@gmail.com.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bokken Lasson – en af kvinderne i Drachmanns liv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger