
Toner i sommernatten
13. august 2013 - kl. 10:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En rejse i europæisk barok – orgelkoncert med Jens Chr. Hansen i Hulsig kirke
Jens Chr. Hansen var organist i Søndermarkskirken i Viborg 1984-2008, og er nu ansat ved Houlkær Kirke i Viborg. Har som korleder ved de to kirker ledet pigekor og foretaget talrige korrejser over hele Europa. Jens Chr. Hansen tog diplomeksamen som organist fra Nordjysk Musikkonservatorium 1988 som privatelev af daværende organist ved Vor Frue Kirke, Århus, Bent Frederiksen.
Fra 2002-2005 var Jens Chr. Hansen Kirkeministeriets Orgelkonsulent og blev her opmærksom på, at Grønnevang Kirke ved Hillerød havde et lille fint og velholdt Carsten Lund-orgel til salg til en favorabel pris, og at dette orgel ville passe smukt til Hulsig Kirke.
På den baggrund er det naturligvis en særlig glæde at få lov at præsentere orglet ved en koncert med en perlerække af barokmusik fra hele Europa, som netop på dette orgel vil klinge helt rigtigt. Der spilles musik af: Jan Pieterzoon Sweelinck (Holland), Domenico Zipoli (Italien), Jean Francois Dandrieu (Frankrig), John Stanley (England), Johann Jacob Froberger (Tyskland), Dietrich Buxtehude (Danmark / Tyskland), Nicolaus Bruhns (Tyskland), Johann Pachelbel (Tyskland), og naturligvis mesteren over dem alle, Johann Sebastian Bach (Tyskland).
Hulsig kirke tirsdag den 20. august kl 19.30. Fri entré.



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Toner i sommernatten' til en bekendt