
Tallene på bordet
14. august 2013 - kl. 12:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Vi har modtaget følgende fra Jens Hedegaard, medlem af økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune:
Gode Venner.
Indlæg på SkagensAvis.dk har bragt mange tal på bordet om Kommunens gæld før og nu. Jeg skal på ingen måde gøre mig til dommer i denne sag, men her er i hvert fald et stykke papir, som vi andre bruger når vi skal vurdere den økonomiske udvikling. Jeg indrømmer gerne at fakta desværre mange gange kan ødelægge en god historie.
2 kommentarer til “Tallene på bordet” under annoncerne.
















Kære Jens – tak skal du have
Tak til Jens Hedegaard for at oplyse de reelle tal vedrørende kommunes gæld. De kan forhåbentlig gøre god fyldes i den debat, der kører et andet sted her i avisen, I den debat synes tallene som hos Banko Karl tilfældigt at blive trukket op af en pose, hvilket ødelægger muligheden for enhver ordentlig politisk debat på holdninger og argumenter.
Nu kan enhver efter holdning og temperament afgøre, om gælden er stor eller lille, ligesom der kan foretages sammenligninger med andre kommuner. Det vil f eks. være nærliggende at sammenligne med Hjørring og Brønderslev kommuner.
Blot skal man huske, at oplysninger om en kommunens gæld langt fra tegner et fuldt billede at kommunens ve og vel. Her tæller aktiverne i form af moderne institutioner m.v. også, ligesom likviditeten er endnu en faktor.
For Skagens vedkommende gør sig det gældende, at vi gik ind i storkommunen med en formue og et højt serviceniveau på i f.eks. børnehaver og skoler (det sidste ved jeg faktisk noget om).
Siden er serviceniveauet sænket, dvs. harmoniseret, og vi ser offentlige bygninger i risiko for forfald, samtidig med at kommunens gæld vokser.
Historien har det imidlertid med ikke at vise sine alternativer, så vi ved ikke, hvordan det ville være gået Skagen, hvis vi fortsat havde haft vor egen kommune.
Men for at sikre størst mulig indsigt og for at sikre rimelige vilkår og gode muligheder for såvel private virksomheder som offentlige institutioner i byen, er vi nødt til selv at gøre en indsats. Det er derfor vi har taget initiativ til Skagen Byting. ´
Jeg ved ikke, om det er den rigtige vej at gå, men det er da et forsøg på i det mindste at finde en vej. Vi skal imidlertid have flere med på turen, end vi er nu. Ellers vil vi blive set over hovedet.