
Skagen Svømmeklub var at finde på kanten, hvor de bakker deres svømmere maksimalt op.
3 medaljer til Skagen i Swim Cup
31. august 2013 - kl. 8:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Årets svømmesæson blev for konkurrenceholdet skudt i gang med en rigtig god weekend i Silkeborg. Silkeborg Svømmeklub blændede igen i år op for et rigtig godt stævne, da Silkeborg Swim Cup 2013 blev skudt i gang. 325 svømmere fandt vej til Midtjylland hvor de kæmpede mod hinanden for at tjekke sommerformen. Skagen Svømmeklub deltog med 10 svømmere, der kæmpede sig bragt til masser af personlige rekorder, god stemning og hyggelig samvær. Det blev til 3 medaljer fordelt på hele weekenden. Alle 3 medaljer blev erhvervet af Morten Kolbe Thomsen (f. 2001), der hev en guldmedalje hjem i 100m butterfly, en sølvmedalje i 50m butterfly og en bronzemedalje i 50m frisvømning.
Stævnet forløb udendørs i et langbanebassin (50m), hvilket er det eneste stævne i Danmark, der bliver afholdt udendørs. Vejrguderne ville svømmerne det godt og det holdt tørt hele weekenden, megen sol og en let brise. Helt perfekt for alle. Svømningen løb af staben fra morgenstunden kl. 9 og finalerne startede hhv. kl. 17 lørdag og kl. 16 søndag. Overnatning foregik i egne telte, der blev medbragt til lejligheden og bespisning i et udendørs telt. Altså en weekend i fri luft for alle.
Skagen Svømmeklub deltager næste gang i Søhestens Pokal Cup i Hjallerup d. 5. oktober og indtil da bliver der trænet frem mod det. Trænerne Mette Eriksen og Mads Jørgensen er positive over weekendens resultater. Se evt. mere om Skagen Svømmeklub på www.skagensvoemmeklub.dk
1 kommentarer til “3 medaljer til Skagen i Swim Cup” under annoncerne.

















I er så seje 🙂
God vind til jer her i den nye sæson 😉