Skagen Litteraturfestival – nu med fuld musik

Skagen Litteraturfestival – nu med fuld musik

2. september 2013 - kl. 10:45 - af

Skagen Litteratur Festival har holdt flyttedag fra efterårsferien til Den Blå September, og denne gang er der masser af god musik i programmet.

LITTERATUR-QUIZ

Man lægger ud søndag den 15. september med Litteratur Quiz på Kappelborg. Her kan alle være med og få testet sin viden om bøger og forfattere. Der er både lette og svære spørgsmål, og man dyster i hold på max. 5 personer. Tag fat i et par onkler og tanter eller nogle arbejdskolleger og mød op til en skæg og underholdende gætteleg. Det koster 25 kr at være med, men så er der også præmier undervejs. Litteratur Quiz rummer adskillige bonusrunder, og man har mulighed for at stryge den store præmiepulje til sidst. Det er Maria Groes Eldh fra Turisthus Nord, der står for løjerne. Der er ingen tilmelding – bare mød op i Salen søndag kl. 15.

STEPHANE MEYDAN GROUP

Torsdag aften den 19. september kl. 20 vil blodet til at rulle i Salen på Kappelborg, for da kan man høre verdensjazz tilsat afrikansk salsa. Bandet består af Stephane Meydan, vokal og elbas, Sune Skoffer på guitar, Theo Hjorth, piano og keyboard, Nis Myrthue, saxofon, Sofie Christiansen, vokal, Daniel Sommer, trommer og Michel Carlos, slagtøj. Billetterne koster 60 kr og kan købes på skagenbilletten.dk, Skagens Bibliotek eller ved indgangen.

PETER & STOFFER – OG SANNE MUNK JENSEN

Fredag den 21. september er der bud til børn, unge og ældre. Om eftermiddagen kl. 16 giver Peter & Stoffer den gas i Salen på Kappelborg. De to gavtyve er velkendte i Skagen, hvor de ofte har optrådt for børn og barnlige sjæle. Man véd aldrig, hvad der sker, når de to går på scenen – men sjovt, det bliver det! Der er gratis adgang til koncerten, og adgangsbilletter kan hentes på Skagens Bibliotek.

Om aftenen kl. 19.30 kan man møde forfatteren Sanne Munk Jensen, der – som mange vil vide – stammer fra Skagen. Hun debuterede med ungdomsromanen ”Nærmest hinanden” i 2002 og siden er der kommet en stribe romaner, hvor hun i et dynamisk og direkte sprog tager pulsen på samtiden. Billetter til dette arrangement koster 50 kr og købes på Skagens Bibliotek eller ved indgangen.

GRETELISE HOLM – knivskarp debattør

Lørdag eftermiddag den 22. september bliver der lejlighed til at høre journalist og forfatter Gretelise Holm fortælle om sit forfatterskab. Sideløbende med en lang journalistkarriere har hun udgivet en lang række romaner og fagbøger. Hvad krimier angår kender rigtig mange læsere hendes bøger med journalisten Karin Sommer som gennemgående figur. Sidste år udkom hendes rå erindringer ”Jesus, pengene og livet” om opvæksten i jyske landdistrikter og om starten på journalistkarrieren i København. Billetter til dette arrangement koster 50 kr og købes på Skagens Bibliotek eller ved indgangen.

PETER A.G. SOLO

Gnags-veteranen Peter A.G. Nielsen har et helt specielt tekst-univers, som sidder i kroppen på de mange, der har lyttet til musikken fra Peter A.G. & Co. i årtier. Vilde Kaniner, Går med hunden gennem byen, Lav sol over Århus, Lygtemandens sang og hundredevis af sange fra det store Gnags-katalog får billeder og erindringer frem hos os alle. Lørdag aften kl. 19.30 giver Peter A.G. solokoncert i Salen på Kappelborg, hvor teksterne lige får et par ekstra ord med på vejen. Det er nemlig også litteratur. Billetter til dette arrangement koster 200 kr og købes på skagenbilletten.dk, Skagens Bibliotek eller ved indgangen.

LØGN & LATIN

Skagen Litteratur Festival slutter søndag eftermiddag med Løgn & Latin. Her vil en flok skagboer levere en haglbyge af sagn og skrøner med tilknytning til Skagen. Ikke et øje vil være tørt, og her kommer man virkelig ind under huden på skagboerne. Det hele krydres med stemmer fra det lokalhistoriske lydarkiv og historiske filmklip. Billetter til dette arrangement koster 50 kr og købes på Skagens Bibliotek eller ved indgangen.

I løbet af ugen er der også litterære arrangementer i Drachmanns Hus. Tirsdag og torsdag kl. 12 causeres der i fri luft i haven ved Drachmanns Hus om Drachmann og Damerne og om Drachmann og Skagen. Om onsdagen ruller Drachmannkvartetten sig ud med arrangementet At rejse er at leve, hvor man kan møde både Holger Drachmann, H.C. Andersen og andre berømte rejsende.

Programmet for Skagen Litteratur Festival kan hentes på biblioteket eller ses på litteraturfest.dk eller kappelborgskagen.dk.

Skagen Litteratur Festival er en selvstændig organisation støttet af Skagen Turistforening, Skagens Bibliotek og Kulturhus Kappelborg. Festivalen støttes endvidere af Frederikshavn Kommune, Gyldendal samt Skagen Bøger & Papir.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Litteraturfestival - nu med fuld musik' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER