Finanstilsyn blåstempler Spar Nord Skagen

Finanstilsyn blåstempler Spar Nord Skagen

4. september 2013 - kl. 6:33 - af

Spar Nord Skagen og de øvrige Spar Nord-banker er netop blevet kigget efter i sømmene som en del af Finanstilsynets ordinære inspektion i banken. Og for tredje gang i træk finder Finanstilsynet, at nedskrivningsniveauet i banken er passende.

Spar Nord har for nylig offentliggjort en redegørelse fra Finanstilsynet, som Tilsynet har udarbejdet på baggrund af en ordinær inspektion i banken gennemført i perioden marts 2013 til maj 2013.

Finanstilsynet konkluderer i rapporten, at Spar Nords samlede nedskrivninger er tilstrækkelige, og det er tredje gang i træk, at Tilsynet på baggrund af en ordinær inspektion i Spar Nord kommer frem til den konklusion. Tilsynet hæfter sig desuden ved, at Spar Nord på kreditområdet er kendetegnet ved en stærk og central styring med stort kendskab til kunderne.

I Spar Nord Skagen betegner direktør Morten Kock konklusionen fra Finanstilsynet som overordentlig tilfredsstillende. Blandt andet fordi Spar Nord for nylig gennemførte en omfattende fusion med den nu forhenværende Sparbank, og fordi Spar Nord generelt nedskriver mindre end landets øvrige, store banker.

– De seneste år i Spar Nord har været meget begivenhedsrige. Vi er vokset relativt stærkt på grund af såvel almindelig kundetilgang som opkøb og fusioner, og derfor er det ekstra vigtigt og tilfredsstillende, at Finanstilsynet nu blåstempler vores forretning ved at konkludere, at vores nedskrivningsniveau er passende, siger Morten Kock.

Rapporten fra Finanstilsynet konkluderer også, at Spar Nords solvensbehov er tilstrækkeligt til at afdække bankens aktuelle risici.

Få påbud

Ud over de positive konklusioner indeholder rapporten fra Finanstilsynet også et mindre antal påbud af administrativ karakter, ligesom banken har fået påbud om at foretage nærmere vurdering af risikoen ved enkelte grupper af engagementer.

Finanstilsynet har under inspektionen i Spar Nord gennemgået knap 500 engagementer, herunder de 41 største, og de gennemgåede engagementer svarer til 25,8 procent af Spar Nords samlede udlån og garantier. Desuden blev alle engagementer med bankens bestyrelse og direktion gennemgået.

Rapporten fra Finanstilsynet kan læses på sparnord.dk/tilsyn

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Direktør Morten Kock

Spar Nord Skagen

Telefon: 96790055

E-mail: mkc@sparnord.dk

 

Presseservice: Leif Lind Simonsen, Spar Nord, Tlf. 2527 0330, e-mail: lsi@sparnord.dk

 

Om Spar Nord

Med 335.000 kunder, cirka 1.500 medarbejdere og 78 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2012 et overskud før skat på 290 millioner kroner.

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Finanstilsyn blåstempler Spar Nord Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger