
Skal det være så blåt?
6. september 2013 - kl. 17:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den fynske kunstmaler Frank Hammershøj (1940 – 2013) var en maler, der havde respekt og forståelse for den blå farve.
Frank Hammershøj debuterede som kunstner på Den Fynske Forårsudstilling i 1959 kun 18 år gammel. Samme år blev kunstnersammenslutningen Den Blå Citron dannet og Hammershøj noterede i sin dagbog:
Tirsdag den 6. januar 1959
Den Blå Citron, et sjovt navn på en ny kunstnersammenslutning. Jeg er meget spændt på, hvordan det går. Jeg vil melde mig ind i den – som passivt medlem.
Senere på året skrev den unge Hammershøj et digt med blåt blæk i sin dagbog:
NOVEMBER
Denne kile af hvidhed
Af himmel, af luft
Og af farve.
Denne formiddags mildhed
Med duft af våd jord.
Denne blå sang
Der fylder mit indre
Som disen fylder haven.
Den vil jeg male,
Men jeg kan ikke.
Siden er det nu alligevel gået blåt i blåt for Hammerhøj, og det er da heller ikke noget tilfælde, at den først biografi, der blev skrevet om kunstneren, fik titlen: ”Skal det være så blåt.” Frank Hammershøj forstod at give den blå farvekraft og sjæl, bl.a. blev han i 1996 udnævnt til æresborger i den litauiske by Jurbakas, da han havde malet et blåt maleri til deres kulturhus. Derfor er Grenen Kunstmuseum/Gallerie Rasmus stolte over at kunne vise en separatudstilling med denne store blå maler, der ikke længere er blandt os.
Kom til Skagen til Blå September – vi garanterer blå himmel og helt fantastiske blå oplevelser!
I september holder Grenen Kunstmuseum/Gallerie Rasmus åbent fredag, lørdag og søndage kl. 11.00 -17.00.
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skal det være så blåt?' til en bekendt