Et bysbarn fylder år …

Et bysbarn fylder år …

10. september 2013 - kl. 10:38 - af

En af Danmarks store iværksættere, Ib Møller, fylder 75.

Oh My Deer ” kunne man sige, og der er ikke tale om en stavefejl, men blot endnu en fantastisk ide skabt af Ib Møller. Selvom handelsskolens vidnesbyrd i 1956 ikke gav Ib Møller mange chancer for en fremtid, udover god opførsel, så havde han fra de første år et drive, som mange iværksættere kan spejle sig i.

Udlært som trælastmand på Skagen Kul- og Trælasthandel fik han simpelthen duft i næsen for træ, skibe, havet, kultur – og det at være på jobbet, i mødet med kunder og ikke mindst i disciplinen at finde på.

Efter en tur i militæret og under efterfølgende handelsgymnasiestudie i Aalborg startede hans første iværksætteri: Firmaet Raskagenia, hvor han importerede og solgte lommedikterma- skiner telefonforstærkere, mens han tænkte på en spændende fremtid.

Allerede i 1967 startede han en produktion indenfor skræddersyede bord- og vinduesplader i Hadsund for plastproducenten Metalino, Glostrup – og som naturligt ekstrakt heraf, etablerede han Implast ”hvad skulle det ellers hedde” – som senere skulle vise sig at blive en dominant spiller indenfor opskæring og tilpasning af færdige bordplader i alle materialer, herunder træ.

Når man nu arbejder med træ, så var det jo helt naturligt for Møller at udvikle et restprodukt af bark, som kunne blive til pejsebrænde i ovnrette stykker. FYRKAT BARKETTER blev produktet kaldt, det allerførste produkt på markedet.

Og når man fra pladeafskæringer fra bordpladeproduktion har nogle reststykker fra træproduktionen, så er det jo helt naturligt, at tilskære dem, og montere dem på en stålkonstruktion, så det kan blive til en rigtig trappe? Og hvad skal firmaet hedde?

TRIP TRAP naturligvis ..

Og det blev, som bekendt, til meget mere.

Trappetrin blev til møbler. Måske allermest kendt, genopdagelsen og markedsføringen af en gammel klassisk havebænk under navnet Drachmann Bænken, men også et stort gulvprogram med masser af træløsninger – plejemidler og produkter til hjemmet, som også ofte havde et maritimt look.

Implast Pladeskrædderi blev i perioden solgt til S.C. Sørensen koncernen og ledende medarbejdere fik muligheden for at overtage Bullboard og Danlaimin, som også var kommet i porteføljen over årene.

Trip Trap blev endnu et eventyr.

Med etablering af træstudier over landet, ja selv i udlandet- længst væk i Aukland,New Zeland.

Næsten ethvert hjem har været, eller er, prydet af de mange kreative ideer Trip Trap har bragt til verden. Alt fra bakkeborde, minature huse af Danmarks kendteste bygninger, til de berømte Trip Trap Klarborg-Nisser – med ETLY Klarborg som designer.

I 1999 sælger Ib Møller virksomheden Trip Trap til kapitalfonden Industri Udvikling A/S, men beholder den mindre division Trip Trap Miniature, som allerede året efter bruges som base for etablering af endnu et selskab: Rikki Tikki Company A/S.

Det lille desmerdyr Rikki Tikki Tavi – fra Rudolf Kiplings junglebog – kender ethvert barn.

Det var også det navn Ib Møller blev tildelt som ulveunge i spejdertiden i Skagen.

Men valget af navnet Rikki Tikki i sit næste selskab begrundede han også med, at det lille desmerdyr er festligt, finurligt og klar til omstilling på et splitsekund.

Rikki Tikki opleves i dag med markedsføring af et væld at brugskunstprodukter, tekstiler og gaveideer til hjemmet.

Der samarbejdes med en lang række kendte danske kunstnere, og virksomhedens omsætning øges år for år – nu også med eksport til en række lande.

Rikki Tikki blev oprindeligt kendt for produkter som Klarborg Nisserne og CowParade ved etableringen af selskabet, men rummer i dag en lang række koncepter som Medusa, Susanne Schjerning, Naja Munthe, Brorson og flere andre.

Sidste skud på stammen er et samarbejde omkring ElephantParade.

En storstilet kunstevent, hvor kunstnere fra mange lande bemaler elefanter – der sælges som unika – og som senere nedskaleres til miniatures, som produceres, håndmales og som sælges af Rikki Tikki som nummererede eksemplarer i hele Europa.

En lang række danske kunstnere har deltaget, ja endog HKH Prins Henrik – og alle bestræbelserne donerer midler til bevarelsen af den østasiatiske elefant.

Ordet Tavi har dertil navngivet et smukt, rustikt atelier, som Ib Møller har indrettet i en tidligere fiskehermetikfabrik på havnen i Skagen. Her lever Ib Møller sin glæde for kunst og oplevelser ud, med udstillinger af enhver art. Sommeren 2012 med en udstilling af Bobby Jacobsen, søn af Robert Jacobsen, med en kæmpe jagt trofæudstilling med dyr og gevirer fra ind og udland, og ellers bestykket med andre kunstneriske aktiviteter!

Piet Hein skrev et gruk – som man skulle tro var dedikeret til Ib Møller:

Kunsten er ikke at få en idé.
Enhver kan med lethed få to.
Kunsten er mellem to eller flere almind’lige
hverdagsideer
at se
hvilken en
der er go.

På selskabets domicil i Hadsunds tidligere stationsbygning, helt oppe under loftet, er Ib Møller stadig aktiv – sammen med Rikki Tikki`s dygtige medarbejdere og tilknyttede designere.

Mange timer bruger gruppen her på at finde den næste spændende kommercielle ide, hvis han da ikke kan inspirere gruppen med lidt retro tænkning med inspiration fra sit hjemmeliv i Skagen eller de kulturevents han opsøger.

OhMyDeer Multipli fra Rikki Tikki er netop lanceret på efterårets messer i Skandinavien.

Ib Møller præsenterede selv på Herning Messen et nyt koncept fra Galleri Tavi: Naturgevir til boligindretning.

Der, og på Rikki Tikki Companys hjemmeside, er alle interesserede blevet opfordret til at deltage i en landsdækkende konkurrence, hvor vinderne får deres kunstværk produceret som kunst multipli, og senere solgt som dekorative elementer til boligindretning, populære gaveartikler og skattede samler objekter. Projektet markedsføres under titlen OhMyDeer

Og det vil sikkert mange af hans venner og forretningsforbindelser, med et lille tvist, hviske fødselaren i øret, når de 75 år fejres den 11. september.

Oh my dear …

 

En kommentar til “Et bysbarn fylder år …” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Et bysbarn fylder år …”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et bysbarn fylder år …' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER