
Politiet på sele- og mobilkontrol hele denne uge
11. september 2013 - kl. 7:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra i mandags og til søndag den 15. september 2013 gennemfører politiet en landsdækkende målrettet indsats mod manglende anvendelse af sikkerhedssele og brug af mobiltelefon under kørslen samt uopmærksomhed i trafikken.
Kør bil, når du kører bil
Den målrettede indsats mod uopmærksomhed i trafikken støtter op om Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil”. Kampagnen havde premiere den 24. september 2012, og sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken.
Uopmærksomhed kan være flere ting f.eks. læse/skrive sms’er bag rattet, men også indstilling af GPS, samle ting op fra gulvet i bilen, tage sig af urolige børn eller være stresset og have tankerne et andet sted, når man sidder bag rattet. Kampagnen støttes af en landsdækkende presseindsats, TV-spots mv. ”Kør bil, når du kører bil”. Se mere på www.sikkertrafik.dk.
Europæisk færdselssamarbejde
Desuden indgår kontrollen mod manglende anvendelse af sikkerhedssele og anvendelsen af håndholdt mobiltelefon i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL. Læs mere om samarbejdet på www.tispol.org.
2 kommentarer til “Politiet på sele- og mobilkontrol hele denne uge” under annoncerne.
Jeg er helt enig med Larsen, i mine øjne er det helt utilgiveligt at der bliver talt i håndholdt mobiltelefon eller sendt sms under kørsel, alle ved at det er forbudt og er skyld i mange ulykker – og alligevel ses det alle steder dagligt.
Så sæt straffen væsentlig op, og store bøder – om det så hjælper må tiden vise.
For Jer der ikke kan undvære mobilen i dagligdagen, må sørge for at få monteret et håndfrit system i bilen, det reder liv både Jeres og andres.
Birger T.
FINT! Så mangler vi bare en straf der er til at forstå, for de fæhoveder der absolut skal tale eller sende sms under kørselen.
Hvad med 6 måneders frakendelse at førerretten 1.st. Gang, og så lægge ydereligere 6 måneder til hvis man er dum nok til en gentagelse. Samtidig kunne man jo hæve bøder for kørsel i frakendelses perioden til ? Kr. 50.000. Og/eller konfiskere køretøjet. Det samme skulle selvfølgelig gælde for promillekørsel, bare dyrere. Og så sænk promillegrænsen som i eks. Sverige.