Arkivfoto.
Kommunens sundhedspris skal uddeles
17. september 2013 - kl. 8:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sundhedsprisen 2013 skal uddeles, og du har nu mulighed for at komme med dit bud på, hvem der skal have den.
Kender du et godt initiativ i Frederikshavn Kommune, som har været med til at skabe sundere rammer for borgerne? Og synes du, initiativet har fortjent en belønning?
I så fald har du nu mulighed for at indstille det til Sundhedsprisen 2013.
Både borgere, foreninger, organisationer og institutioner kan modtage prisen, og målgruppen er ikke afgørende. Det kan være et initiativ for en særlig målgruppe, men det kan også være et initiativ, som alle byens borgere har gavn af.
Prisen er på 10.000 kr. og uddeles i november. Vi skal derfor have din indstilling senest den 29. oktober.
Indstillingerne skal sendes til:
Sundhedsudvalget, Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn
att. Frederik Wøhlk
eller frwo@frederikshavn.dk
Klik her for at læse mere om Sundhedsprisen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kommunens sundhedspris skal uddeles' til en bekendt