
Kom indenfor i Det hvide Hus
28. september 2013 - kl. 9:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er mulighed for at få et godt indtryk af, hvordan der er bag facaden i Det hvide Hus – den amerikanske prøsidents bolig i filmen The Butler, som Skagen Bio har premiere på på søndag, 29. september.
Oprah Winfrey er tilbage på det store lærred i et forrygende samspil med Forest Whitaker i filmen, der fik præsident Obama til at fælde en tåre og som allerede nu spås gode Oscarchancer.
“Du ser ingenting og du hører ingenting. Du skal bare tjene.” Med de ord begynder Cecil Gaines sit lange arbejdsliv i Det Hvide Hus. I årene 1957-1986 når Cecil at tjene som butler for hele syv præsidenter og bliver vidne til store omvæltninger i den amerikanske racepolitik. Den loyale Cecil kommer helt tæt på magten under flere dramatiske hændelser i verdenshistorien og kæmper samtidig på hjemmefronten med en utilregnelig kone og to sønner, der på hver deres måde kaster sig ind i den racepolitiske kamp med store konsekvenser til følge.
Filmen vises også tirsdag og onsdag i næste uge.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom indenfor i Det hvide Hus' til en bekendt