Ophævet spildevandsplan 2012-2015 for Frederikshavn Kommune

Ophævet spildevandsplan 2012-2015 for Frederikshavn Kommune

30. september 2013 - kl. 20:38 - af

Den meget omdiskuterede spildevandsplan for Frederikshavn Kommune er ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet gennem afgørelse sag NMK-41-00141.

Konklusionen er ordret:

”Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Frederikshavn Kommunes afgørelse af 29. august 2012 om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af Frederikshavn Kommunes spildevandsplan 2012-2015. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Frederikshavn Kommune med henblik på miljøvurdering af spildevandsplanen”.

Hele afgørelsen kan ses på dette link http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx?hq=date%3a%3e%7b%24DATE%24-3M%7d&docId=nmk20130919-000a-full

Introduktionen af Spildevandsplan 2012-2015 fik en meget dårlig optakt, da der allerede fra starten skete væsentlige fejl, som det fremgår af teksten fra afgørelsen ”Frederikshavn Kommune offentliggjorde den 29. august 2012 Forslag til Frederikshavns Kommunes spildevandsplan 2012-2015. Kommunen blev efterfølgende opmærksom på, at der i forbindelse med annonceringen af planforslaget ikke var sket en tilstrækkelig annoncering af miljøscreeningen, idet klagemuligheden og den dertil hørende klagefrist kun var nævnt i planforslaget og ikke i selve annonceringen. Annoncering af miljøscreeningen skete derfor først den 24. oktober 2012.”

Som det fremgår af afgørelsen har der været 2 klagere, og der skal ikke megen fantasi til udpege dem. Klager 1 er uden for enhver tvivl det lokale initiativ Borgermødet, som hele tiden har kæmpet imod spildevandsplanen med henvisning til den manglende miljøvurdering. Gennem afgørelsen har gruppen fået medhold i de fremførte klager, da alle Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer har deltaget i både behandlingen og den enstemmige afgørelse.

Den sidste klager 2 har sommerhus ved Fyrgrøftens udløb, og dem er der heller ikke mange af.

Nordbyens boligejere kan alle se frem til en ordentlig miljøvurdering og sagsbehandling af spildevandsplanen til fremtidig sikring mod oversvømmelse og udledning af forurenet spildevand til Sønderstrand. Det kræver selvfølgelig en betydelig indsats fra Frederikshavn Kommune.

I så fald mister boligejerne ikke luften i økonomien – forudsat kommunens indsats. Manglende indsats vil nemlig medføre både forhøjede forsikringspræmier og lavere salgspriser for husene.

Med den helt entydige afgørelse får Frederikshavn Kommune travlt med at lave en miljøvurdering som afgjort af Natur- og Miljøankenævnet og få spildevandsplanen ændret til gældende lovgivning.

Det giver også politikerne mulighed for at komme med klare tilkendegivelser omkring intentionerne med Frederikshavn Kommunes spildevandsplan 2012-2015. Undervejs synes de at have lurepasset ved at vente på afgørelsen, men nu er der frit spil for indlæg til denne artikel.

Jens Ove Bagterp
jo@bagterp-skagen.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ophævet spildevandsplan 2012-2015 for Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger