
KV2013: Bedre politidækning i kommunen
16. oktober 2013 - kl. 11:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Dansk Folkeparti vil kæmpe for en bedre politidækning af Skagen og resten af Frederikshavn kommune, som I forbindelse med politireformen i 2007/2008 blev en del af Nordjyllands Politi. Inden reformen var der over 100 politistillinger i Frederikshavn politikreds.
Ved reformen sikrede Dansk Folkeparti, at politistationen i Frederikshavn skulle være en døgnbemandet politistation.
Dette var en god beslutning for borgerne i Frederikshavn kommune. Beslutningen skulle ses i lyset af, at Hjørring kommune tidligere var blevet tilgodeset med overflytning af Skat og Retten i Frederikshavn, som blev lukket og samlet i Hjørring. Begge flytninger medførte et stort tab af arbejdspladser for mange højtuddannede i Frederikshavn.
Ledelsen i Nordjyllands Politi har dog set stort på beslutningen, idet de besluttede at Nordjyllands Politi skulle bestå af 3 lige store politistationer i Hobro, Hjørring og Frederikshavn med hovedstation i Aalborg.
Politiledelsens holdning var og er, at hvis kommunen politikere ikke makkede ret – og ville bevare døgnbemandingen i Frederikshavn, så kom det til at gå ud over patruljeringen i Frederikshavn kommune. (Læs – Dårligere politidækning i Frederikshavn) De forsøgte derfor i 2011 at få ophævet beslutningen om at politistationen i Frederikshavn skulle være døgnbemandet, hvilket krævede at byrådet indvilligede.
Byrådet blev forsøgt overtalt med lovning på mere patruljering, som skulle give en bedre dækning i hele kredsen, hvilket ingen politikere havde noget imod. Det skulle bare ikke være på bekostning af døgnbemandingen af politistationen.
Der var mange politifolk i Frederikshavn, der var uenige med ledelsen. Vi kunne gennemskue, hvad ledelse var ude på, hvilket var at et antal medarbejdere formentlig 6-8 stillinger derved kunne spares, som kunne overføres til anden polititjeneste formentlig i Aalborg. Frederikshavn kommune ville således igen miste flere arbejdspladser.
Byrådet sagde heldigvis – nej tak til tilbuddet – med et spinkelt flertal 16/15.
Politiledelsen har vendt problemstillingen om døgnbemandingen på hovedet, idet at det var et helt klart signal fra Folketinget at politistationen i Frederikshavn skulle være bedre bemandet end de stationer, der ikke længere skulle være døgnbemandet.
Så derfor er det såre simpelt – tilfør politiet i Frederikshavn det nødvendige personale, således at der er mindst 2 patruljer til rådighed på alle ugens dage på eftermiddagsvagten og på nattevagten. Det vil sige at der skal være mindst 6 betjente på vagt i Frederikshavn kommune. Udregningen er klar – der skal tilføres 6-8 politistillinger for at klare opgaven med forstærket patruljering og bedre tryghed for borgerne og de forretningsdrivende især i Skagen og yderområderne af Frederikshavn kommune.
Det er hvad Folketinget har besluttet og topledelsen må nødvendigvis acceptere denne beslutning. Loven skal vel følges – også af politiledelsen.
Med venlig hilsen
Flemming Rasmussen
DF byrådskandidat og snart forh. vicepolitikommissær
4 kommentarer til “KV2013: Bedre politidækning i kommunen” under annoncerne.



















Uden at blande mig i partifarver, kan jeg undre mig over, at DF kan love mere politi i Skagen. Det kan alle vel love, men kan det overhovedet holde?
De bestemmelser kommer vel fra Christiansborg, eller?
Det er helt i orden han vil have mere politi – hvad med de gamle, kan de få bedre hjælp – det er straks mere interessant
Hvad skal en betjent dog på et kontor – ud på veje, gader, stræder og ikke mindst smøger med ham 😉
Juhu, endeligt noget jeg kan forstå – min stemme går til DF.
Selv om at jeg ikke er enig med DF i alle deres meninger og synspunkter.
Birger T.