
175 gæster havde i går aftes fundet vej til Restaurant Palmehaven.
Lækre sild i en tønde
8. november 2013 - kl. 13:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I går aftes blev der afholdt julemesse i Restaurant Palmehaven, forventningerne var store, for biletterne var revet væk på forhånd, 175 gæster stod klar!
Gæsterne blev budt på juletapas á la Skagen, hvilket vil sige indbydende små portioner af and, laks, ost og andet, serveret med lækkert tilbehør i haps-størrelse. Rådhusbageren leverede kagetapas, ligeledes i små delikate udgaver af chokolade, hindbærskum, marcipan, lakrids m.m.
Efter en noget kaotisk start på aftenen, hvor der først var kø ved indgangsdøren, og siden ved buffeten, blev der ro til at nyde de mange tilbud på standene fra hhv. Rådhusbageren, 7Seas, Vivienne, Stenbroen, Tonnis Blomster, Foldens Hotel og Salon Fashion.
Salen i Restaurant Palmehaven var stemningsfuldt indrettet, og de smukke stande bugnede af tilbud og julegodter, både til gane, krop og hjem.
Aftenen igennem var der indslag, der blev udtrukket 42 gevinster på billetnumrene, og en modig ung pige tog imod tilbuddet om en make-over fra Salon Fashion og tog turen fra blondine til brunette. Med godt resultat!
Kvinderne var i overtal denne aften, også blandt modellerne, som viste cool mode i Michael Jackson inspireret stil og undertøj i Shape Wear fra Vivienne; både modeller og tøj var et smukt syn!!
Vinderen af hovedpræmien til en værdi af 10.000 kr. blev Ella Madsen. Hun har ikke langt over til Salon Fashion når hun fredag d. 16. november starter sin luxuxdag, hun skal kun bevæge sig fra Rødkælkevej 1 til 7, og så går turen ellers rundt til alle de seks andre messeudstillere, hvor den står på tøj, undertøj, make up, adventskrans, smykker, mad, drikke, kager.
”Vi er meget ydmyge over den store interesse, og vi skal være de første til at indrømme at vi slog lidt for stort brød op”, siger Gitte Nordmann fra Foldens Hotel. ”Entusiasmen løb af med os, og vi har lært lektien. Der bliver efterfølgende en evaluering af forløbet, og vi lover at tænke os bedre om næste år. Vi håber at folk kan se at vi var ude i et forsøg, noget nyt, og alligevel har kunnet nyde aftenen”, slutter Gitte Nordmann.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lækre sild i en tønde' til en bekendt