
Sikker skoleveje til Skagen Skole
13. november 2013 - kl. 10:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter lukningen af Hedeboskolen i Skagen har jeg erfaret, at der har været – og stadig er – mange bekymringer om, hvorvidt skolevejen til og fra Skagen Skole er sikker nok. Bekymringen kommer ikke kun fra forældrene til de børn, der skal tage turen hver dag, men også fra børnene selv, der føler sig utrygge.
Og jeg er enig i bekymringen. Jeg bruger selv oftest min cykel som transportmiddel, og kender de problemer, der er omkring sikkerheden. Derfor har vi også fokus på dette problem fra politisk side af. Vi skal sikre at børn (og voksne) kan færdes sikkert på vejene. Det skal gøres ved at etablere cykelstier og ikke kun markeringer på vejene, som om vinteren dækkes af blade og sne.
Efter det sidste Børne- og Ungdomsudvalgsmøde er en analyse af trafiksikkerheden til Skagen Skole blevet prioriteret som nummer 1, og det er jeg stolt af og glad for. Højt på min ønskeseddel står, at krydset ved Toyota og Skagavej samt adgangsvejene via de gamle bydele langs Kirkevej skal sikres, da der ofte opstår farlige situationer, når velmenende turister kigger efter seværdigheder i byen. Jeg er sikker på, at der er mange af jer derude, der også har indspark til dette emne og modtager gerne forslag og kommentarer fra jer.
Det drejer sig om børnenes og nogle af os voksnes hverdag.
Venlig hilsen
Irene Hjortshøj
2 kommentarer til “Sikker skoleveje til Skagen Skole” under annoncerne.
Det eneste rigtige er, at give den kreds af interesserede forældre der findes Hedeboskolen eller en del af Hedeboskolen for at kunne oprette en privatskole.
Liste H er af den opfattelse, at alle skolebørn skal have samme offentlige tilskud det gælder både de private som folkeskolebørnene.
Der er rigtig meget brug for en mindre skole i det kvarter – det behøver ikke være en tresporet skole fra børnehaveklasse til niende – mindre kan med fornuft gøre det
Overvej H’et den 19.
Efter lukningen af kappelborgskolen blev der fra kommunens side ofret mange penge på at sikre skolebørnenes vej til skole.
Der blev lavet ny cykelsti på buttervej i begge retninger, cykelbane med egen regulerings lys i krydset ved buttervej/kattegatvej, dobbelt rettet cykelsti fra buttervej ned af kattegatvej mod østersøvej, samt ny rundkørsel med cykelsti på frederikshavnsvej.
Alt sammen for at skabe sikker skolevej til og fra hedeboskolen for byens børn.
Til det kommende byråd: HUSK man må gerne benytte sig af velovervejet planlægning og almindelig sund fornuft.
Ps. I behøver ikke at spidse blyanterne for min skyld til den 19/11 2013.