Tom med pokalen flankeret af (tv) Rene, Kasper, Carlos, Martinus og Thomas.
Tom blev dansk mester i MMA
13. november 2013 - kl. 9:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I den forgangne weekend blev Tom Nyeng Møller dansk mester i MMA. Stævnet blev afholdt i Fredericia og i bantamvægt var der kun tilmeldt to deltagere, så Tom gik direkte til finalen.
” Jeg ved at der i Danmark er flere der har stillet op ved stævner i min vægtklasse, men de må have haft en eller anden grund til ikke at stille op ved DM, udtaler Tom med et smil på læben.
Selve kampen mod Martin Ladegaard Hansen blev, som Tom skriver på sin Facebook profil: ikke en særlig spændende kamp, da jeg ikke turde tage nogen chancer og havde mange nerver pga. titlen der stod på spil. Derudover var min modstander, pisse god til at lukke mig ned og styre meget af gulvkampen. Så der ikke kunne komme slag fra min side af, samt sætte en masse gode submissionsforsøg op.
Tom har trænet intensivt de sidste to måneder, og den hårde træning gjorde at Tom , efter at have vundet første runde, tabt anden, var i stand til at vinde 3. runde, og dermed kampen.
Med sejren ved DM har Tom nu kvalificeret sig til VM, der afholdes i Las Vegas i 2014.
Hvis du vil ses Toms kamp ved DM, kan du se den her: http://www.youtube.com/watch?v=QXmPIEGJhfI&feature=youtu.be
Tom er sponseret af: www.warriorschoice.dk
2 kommentarer til “Tom blev dansk mester i MMA” under annoncerne.
Vi har bare verdens bedste og mest opmærksomme læsere 🙂
Fin lille artikel og så fedt med Tom!
Vil dog lige gøre skribenten opmærksom på en lille fejl nederst i artiklen i sætningen; “Med sejren ved DM er Tom har Tom nu kvalificeret sig…”