Fraflytningskurven er knækket

Fraflytningskurven er knækket

14. november 2013 - kl. 11:18 - af

Befolkningstallet i Frederikshavn Kommune falder, og det udfordrer vores velfærd, for så bliver der færre og færre skatteydere. Men faldet skyldes ikke, at indbyggerne i stort tal flytter fra kommunen – den udvikling er vendt siden 2009. Faldet skyldes nu næsten udelukkende fødselsunderskud.

Det dalende befolkningstal og dermed mindre skattegrundlag er i Venstres optik den største udfordring for vores kommune de kommende år. Her skal der virkelig sættes ind, og vi mener at Frederikshavn Kommune har gode muligheder for at vende tendensen.

Allerede i denne byrådsperiode kan der spores en svag bedring i udviklingen. Frem til 2009 var der en kraftig og stigende affolkning af kommunen, men siden har nedgangen været i aftagen. Det er især nettofraflytningen, der er faldet. Fra 315 til 88 personer pr. år. Derimod er fødselsunderskuddet steget fra 170 til 257 til trods for stigende levealder.

Det kalder på en indsats på to fronter. På den lange bane må vi arbejde for at skabe bedre vilkår for børnefamilier, så de får lyst til at få nogle flere børn. På den korte bane gælder det om at fastholde indbyggere og tiltrække nye familier, for eksempel ved at skabe attraktive bosætningsområder, sådan som det allerede sker i bl.a. Sæby. Vi skal sørge for at holde fast i de familier, som gerne vil være en del af vores samfund og yde en indsats for fællesskabet. Og vi skal være bedre til at tiltrække familier fra resten af Danmark.

 

Lars Møller (V)

Borgmester

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fraflytningskurven er knækket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger