Frivilligheden – Den tredje sektor

Frivilligheden – Den tredje sektor

17. november 2013 - kl. 10:30 - af

Hvis den kommunale velfærd skal opretholdes, kan det ske gennem inddragelsen af mere frivillighed.

Vi ser frivilligheden mange steder i vores hverdag. F.eks. i idræts- og , foreningssammenhæng, sociale væresteder, Kirken, besøgstjenester, landsindsamlinger, kulturen og meget meget mere.

Det seneste år er også frivillige mentorer blevet taget i brug. F.eks har jobcentre erkendt, at frivillige mentorer er særligt gode til at komme i kontakt med unge ledige med andre problemer end ledighed eller til at fastholde den unge i et uddannelsestilbud..

Ældre ensomme, skal ved afslutning af et langt liv opleve, at de ikke behøver at forlade livet alene. Tænk hvis vi på ældrecentrene genindførte begrebet “vågekoner”. Tænk hvis vi havde et korps af frivillige, der bare kom forbi og tilbød en ekstra køretur ud af huset, tid til en kop kaffe over en god snak eller et spil kort. Jeg mener sådanne tilbud gør en meget betydelig forskel i modtagerens livskvalitet.

For børnene på vores skoler og især for de, der ikke altid mærker nærvær og omsorg på hjemmefronten, kan en snak med en nærværende voksen med god tid til at lytte eller voksen der giver et knus, blot fordi man er den man er, gøre en fantastisk stor forskel. Både her og nu, men også på sigt.

Frivillighed er ikke i sig selv løsningen på fremtidens velfærdsproblemer, men med de store samfundsmæssige fordele, som frivillige bidrager med, bør frivilligheden ikke begrænses til randområderne af den kommunale velfærd.

Et nyt tiltag kunne være at kaste boldene op i luften og se på, hvordan frivillige kan være med til at skabe mere kernevelfærd. Frivillige skal naturligvis aldrig overtage en kommunal ydelse, men skal altid betragtes som et supplement. Vi ved, at de såkaldte “flødeskumsoplevelser” ikke kan ydes mere og der bliver heller aldrig fundet ressource til at yde dem som en kommunal opgave igen.

Frivillighed er til gavn for de der mærker og har glæde af frivilligheden, men så sandelig også til gavn, for de der har overskuddet og lysten til at yde indsatsen. Dermed bliver frivilligheden til dobbelt gavn for vores samfund.

Vi skal gøre det attraktivt at være frivillig og samtidigt er det centralt, at kommunen medvirker til at mindske barriererne for, at frivillige kan bidrage mest muligt. Derfor skal vi udarbejde en ny politik for frivilligt socialt arbejde, som kan medvirke til at skabe rammerne for, at frivillige inddrages i opgaveløsningen

Når nu velfærdssamfundet er i en situation, hvor det offentlige skal levere velfærd for færre midler, så lad os da gribe muligheden. En mulighed er at se på, hvor samarbejdet med den tredje sektor kan skabe nye løsninger. Det kræver nye måder at agere på for både frivillige organisationer og kommunen Med andre ord er det på tide, at vi begynder at tænke strategisk i udviklingen af inddragelsen af den tredje sektor.

 

Med venlig hilsen
Pia Karlsen
Byråds- og regionrådskandidat (V)

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frivilligheden - Den tredje sektor' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger