Beierholm åbner kontor i Skagen

Administrerende direktør i Beierholm, statsautoriseret revisor Kenneth Jensen .

Beierholm åbner kontor i Skagen

18. november 2013 - kl. 10:37 - af

Jydsk Revisionsinstitut i Skagen bliver nu en del af Beierholm.

Beierholm fortsætter således sin ekspansive strategi, der over et års tid har medført åbning af kontorer i Nykøbing Falster, Kolding, Vojens og nu Skagen.

Jydsk Revisionsinstitut med indehaver og statsautoriseret revisor Uffe Skødt samt medarbejdere indgår fra november i revisionsvirksomheden Beierholm. Kunderne vil fortsat blive betjent fra kontoret på Østre Strandvej i Skagen, og Beierholm får herved sin 19. afdeling i Danmark.

Administrerende direktør i Beierholm, statsautoriseret revisor Kenneth Jensen siger:

– Jydsk Revisionsinstitut er en veldrevet revisionsvirksomhed med dygtige medarbejdere og en interessant kundeportefølje. Vi har igennem længere tid været i dialog og samarbejde med indehaver Uffe Skødt og er glade for at kunne meddele, at vi nu er nået til enighed om, at Jydsk Revisionsinstitut og Uffe Skødt nu bliver en del af Beierholm, siger han og fortsætter: – Vi har i forvejen mange gode kunder i Skagen, og Jydsk Revisionsinstitut kan tilføre ekstra lokalkendskab og yderligere god indgang til erhvervslivet i Skagen og omegn. Vi kan til gengæld hjælpe med til at imødekomme kundernes stigende forventninger om bred rådgivning kombineret med specialkompetencer inden for blandt andet skatte-, moms- og afgiftsområdet.

Beierholm har det seneste år overtaget en række revisionsvirksomheder og åbnet nye kontorer i blandt andet Nykøbing Falster, Kolding og Vojens samt senest fået tilgang af flere partnere og medarbejdere i Ernst & Young, Aarhus og København.

– Vi har en klar vækststrategi, der både tilsiger organisk vækst og vækst via opkøb. Denne vil fortsætte også i de kommende år, og vi anser os selv som en attraktiv partner for en stor del af de mindre og mellemstore revisionsvirksomheder, der står over for et generationsskifte i de kommende år, slutter Kenneth Jensen.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Beierholm åbner kontor i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger