Brandsæson – Skift batteriet på søndag

Brandsæson – Skift batteriet på søndag

29. november 2013 - kl. 15:23 - af

Mere end en halv million danske husstande mangler en fungerende røgalarm op mod højsæsonen for brande. Mange brande kan forebygges og begrænses med en simpel røgalarm. Søndag den 1. december er international røgalarmdag. Her sætter rednings- og sikkerhedstjenester i Norden fokus på røgalarmer og nødvendigheden af at huske at skifte batterierne.

December måned nærmer sig, og julesæsonen er igang. Det betyder blandt andet juledekorationer og masser af levende lys. Men med hyggen kommer også en øget brandfare, og antallet af brandskader i de danske hjem stiger hvert år med en tredjedel i vintermånederne.

Mange af de brande kan man undgå med en røgalarm. Det er dog langt fra alle danskere, der er sikret med en fungerende røgalarm. 600.000 husstande har ifølge Brandbevægelsen og Beredskabsforbundet ikke en fungerende røgalarm.

”Levende lys og juledekorationer er hyggelige men også meget brandfarlige. Det er enormt ærgerligt, at en fjerdedel af danskerne ikke har en røgalarm. Vi er meget dårligere end de lande, vi sammenligner os med. Derfor sætter vi lige som beredskabsfirmaer og redningstjenester ekstra fokus på brandsikkerheden i julen,” siger Peter Folman fra Dansikring Direct – Verisure.

Gør tjekket til en vane
Peter Folman anbefaler, at man gør det til en vane at tjekke sine røgalarmer.

”Levetiden på et batteri i en røgalarm er i gennemsnit et år, så man kan med fordel gøre det til en tradition at skifte batteriet på en fast dag. Søndag er det første december. Den dag er blevet gjort til international røgalarmdag og en oplagt mulighed for at få sikret sig op til julen og brandsæsonen.”

Dansikring Direct – Verisures gode råd om røgalarmer:
Sørg for at have mindst én røgalarm i hjemmet og minimum én per etage, hvis du bor i et hjem med flere etager

Placer alarmer i loftet, da røg stiger opad

Placer alarmer så langt som muligt fra vægge og hjørner, minimum 50 centimeter

Sørg for at have mindst én røgalarm i hvert soveværelse. På den måde er alle beboere sikret, selv mens de sover

Test dine røgalarmer en gang om måneden

Batteriet i røgalarmer har en levetid på omkring et år. Gør det til en vane med en årlig dag, hvor batterierne skiftes ud. For eksempel op til julen

Udskift røgalarmer med mellemrum. Levetiden for en røgalarm er typisk ti år

Teknologien er nået langt de seneste ti år. Led altid efter alarmer, der er indbyrdes forbundet. På den måde bliver du advaret, uanset hvor i hjemmet du befinder dig

Du kan få et røgalarmssystem med indbygget kamera. Systemet er koblet til et sikkerhedsfirma, der i tilfælde af alarm kan se, om der er røg eller ild. Hvis det er tilfældet, kontakter de brandvæsenet, så ilden bliver slukket i en tidlig fase.

Test dit hjems brandsikkerhed på www.homeiq.verisure.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Brandsæson – Skift batteriet på søndag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER