Få en gratis julekalender på SMS

Få en gratis julekalender på SMS

30. november 2013 - kl. 11:51 - af

Bliv opslugt af julehistorier på en helt ny måde, uanset om du er barn eller voksen.

Fra den 1. og frem til 24. december tilbyder SMSpress og Bibliotekerne i Danmark for 4. gang alle i landet at få et drys jul via SMS. Du kan selv vælge, om du vil følge julekalenderen for børn eller julekalenderen for voksne. Det er helt gratis at få et dagligt skud julehygge direkte på telefonen. Du skal blot betale almindelig sms-takst for den ene SMS, der skal til, for at tilmelde sig julekalenderhistorien.

De voksnes julekalender er skrevet af selveste Jacob Weinreich, den ene halvdel af A. J. Kazinski, som er kendt for ‘Den sidste gode mand’, ‘Søvnen og Døden’ og ‘En Hellig Alliance’. Julekalenderen bærer titlen ‘Fanget’.

Børnenes julekalender er skrevet af ingen ringere end Kenneth Bøgh Andersen, aktuel med både Antboy og fantasy-romanen, ‘Julemandens Død’. Julekalenderen hedder ‘SMS fra Julemanden’ og kan læses alene eller som en slags forhistorie til ‘Julemandens Død’.

FANGET – af Jacob Weinreich

Der er ikke ligefrem julestemning mellem Peter og Lise. Faktisk går deres forhold ad helvede til, og nu er hun skredet. Peter er helt nede og vil egentlig bare glemme hende. Men en dag modtager Peter en SMS. Lise bliver holdt fanget, forklarer hun rædselsslagen, og det er kun Peter, der kan hjælpe hende. Hun ved ikke hvem der holder hende fanget og hvorfor. Og allerværst: Hun ved ikke, hvor hun er. Kan Peter finde hende inden det er for sent?

JULEMANDENS DØD – Kenneth Bøgh Andersen

Har du været sød i år? Dette og mange andre spørgsmål venter dig i denne julekalenderhistorie, hvor du modtager SMS’er fra selveste Julemanden! Og hvor alt – alt – afhænger af dine svar … Og som altid, når det drejer sig om julen, venter der en lille overraskelse til sidst … Merry Scary X-mas! SMS fra Julemanden kan læses som en slags forhistorie til Kenneth Bøgh Andersens fantasyroman ”Julemandens død”, men den kan også læses for sig selv.

SMS-julekalenderen startede i 2010 som forsøg i Aarhus og er nu et samarbejde med de fleste biblioteker over hele landet.

Send en SMS med teksten: JULEMAND til 1277 for at tilmelde dig børnenes julekalender.

Send en SMS med teksten: FANGET til 1277 for at tilmelde dig de voksnes julekalender.

Vær med fra starten og tilmeld dig med det samme. Det er gratis!

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få en gratis julekalender på SMS' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger