Plan B blev sat i værk

Plan B blev sat i værk

2. december 2013 - kl. 8:09 - af

Torsdag d.28.nov. blev årets sidste Børnegudstjeneste holdt i Skagen Kirke. Da det nye altertæppe skulle monteres i kirken denne dag, måtte der laves en plan B for afviklingen af Børnegudstjenesten.

Der blev så lavet en rigtig hyggelig og anderledes plan B.

Da børn og voksne ankom til kirken, blev de ikke inviteret indenfor i kirkerummet, men alle blev guidet op ad trappen til kirkens loft.

På vej op ad trappen, var der levende lys i vindueskarmene. Når man kom helt op på loftet, blev man mødt af dæmpet belysning fra juletræskæder, der var sat op over loftets bjælker og to får og Jesusbarnet var også placeret i det anderledes kirkerum.

Alle fik tilbudt varme tæpper og efterhånden som stole og bænke blev fyldt op bredte der sig en meget hyggelig stemning.

Gudstjenesten blev sat i gang af 9 bedeslag på en triangel og gudstjenestens musik blev leveret af Sognepræst Mads Jakob Jakobsen.

Undervejs i gudstjenesten kom Dr. Lukas på besøg og denne dag, var der besøg af Maria i konsultationen. Maria der var højgravid og gerne lige ville høre om babyen havde det godt. Dr. Lukas kunne så fortælle historien om den allerførste jul og det ganske særlige barn, der blev født julenat.

Efter gudstjenesten var der som altid aftensmad i Sognehuset.

Mon ikke både børn og voksne vil huske denne særlige gudstjenesten i nogen tid.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Plan B blev sat i værk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger