Franske film til Skagens seniorer

Matt Damon spiller hovedrollen i Promised Land. Her er han i en scene fra filmen.

Franske film til Skagens seniorer

6. december 2013 - kl. 8:35 - af

Senior-bio, der er et specielt tilbud til seniorerne i Skagen, er en stor succes for Skagen Bio.

Seniorerne fylder biografen, hver gang, der er seniorbio, og efterfølgende fylder de godt op på Jakobs Café, idet seniorbio er et samarbejde mellem biografen og café’en, så der følger en let frokost med, når man køber biografbillet.

Skagen Bio byder på fire film for seniorer i de første måneder af 2014, og det er tre franske film og en enkelt amerikansk.

Sæsonen indledes med den amerikanske film, og det er en film, som på flere måder er ekstra aktuelt i Østvendsyssel netop nu, i forbindelse med planerne om at udvinde skifergas.

Filmen er Promised Land og den vises onsdag 8. og torsdag 9. januar. Begge dage er det klokken 10.30.

Billetter til filmen kan købes eller bestilles fra mandag i næste uge, 9. december.

Handlingen er Promised Land er, kort fortalt: Steve opkøber jord for et firma, der udvinder naturgas. Han ankommer med sin forhandler, Sue, til den lille by McKinley, der er hårdt ramt af den økonomiske krise.

Deres tilbud lyder forjættende, men så begynder nogle af borgerne at stille spørgsmålstegn ved Steve og selskabets agenda.

En græsrodsbevægelse tager form, og den tilspidsede situation får Steve til at tage sine værdier op til overvejelse.

 

I februar præsenterer seniorbio den franske film Bon appétit hr. præsident. Den vises onsdag 5. og torsdag 6. februar, og billetterne kan købes fra mandag 6. januar.

Hortense Laborie ejer en restaurant i den franske provins, da hun overraskende bliver udnævnt til præsident Mitterands personlige kok.

Hortense flytter ind i Elysee Palace, hvor hun og en ung konditor får ansvaret for samtlige af statsoverhovedets måltider. Nogle af de ældre ansatte i palæets hovedkøkken ser skævt til den kvindelige opkomling, men præsidenten er vild med hendes enkle egnsretter.

5. og 6. marts er det filmen Mor og søn, der vises i seniorbio, og 9. og 10. april vises filmen Under regnbuen.

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Franske film til Skagens seniorer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger