Husker du?

Husker du?

26. december 2013 - kl. 12:08 - af

Spøgelses-skibet på Skagen Havn i 1969 eller 1970.

Skagens lokale ornitolog nummer et har fået tilsendt fine, gamle sort-hvide fotos fra birderen Bertil Berra Breife fra Öland i Sverige. I 1969 eller 1970 fotograferede han dette “spøgelsesskib”, der lå for anker længst mod øst på Skagen Havn. Navn og flag manglede. Bertil spørger nu, om nogen skagboer kender til historien om dette skib?

Måske er der en af SkagensAvis’s læsere der kan hjælpe ?

 

10 kommentarer til “Husker du?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

10 kommentarer til “Husker du?”

  • Det meste af renoveringen af skibet blev foretaget i Lisabon, hvor det på det tidspunkt, var væsentlig billigere, at få foretaget den slags reparationer og ombygninger.

    Og den forliste ganske rigtigt – som Frede Svendsen og andre skriver – under den tropiske orkan Mitch i 1998. Umiddelbart før havde den været inde i Belize City for at landsætte alle passagerene.

    Jeg opholdt mig selv i området på samme tidspunkt, og kender en anden “skawbo” der også var i den del af Caribien hvor Fantome forsvandt.

    (Som et lille kuriosum kan nævnes, at medens “Fantome” lå fortøjet her i Skagen, – ved det område der i dag kaldes Costerkaj – var der nogen der var så venlige at “låne” det kæmpestore skibsrat der stod på halvdækket agter. – Det blev – så vidt jeg husker – aldrig leveret tilbage!!! )

    Flere oplysninger om S/V FANTOME kan hentes på Wikipedia og her:

    http://jammerbabe.com/fantome.htm

  • Mange tack för information om skeppet “Fantome”, ett passande namn på skeppet, och stort tack till Rolf Christensen som lade ut mina gamla bilder i Skagens Avis!
    http://en.wikipedia.org/wiki/SV_Fantome

  • Vi havde i mange år i vort sommerhus i Skagen en blå læderbænk der stammede fra officersmessen om bord. Ved ombygningen i 2006 var den så slidt at den blev skrottet. Den var meget rar at sidde på såvel sommer som vinter.

  • Skibet hed “FANTOMET” – den lå i Skagen Havn ca. 2 år.

    Onassis byggede det til Grace Kelly, som ikke ønskede at modtage den, da hun skulle betale for skibet drift.

  • Skibet hed Fantomas og var ejet af Aristoteles Onassis.

  • Efter lidt søgen på Google har jeg fundet lidt om skibets historie:

    Skibet blev bygget i 1927 og havde her efter flere ejere indtil 1956 hvor Aristoteles Onassis købte det. Han havde skibet indtil 1969 hvor Tall Ship ejer og grundlægger Michael Burke fløj til Grækenland for at købe skibet direkte fra Aristoteles Onassis . Han købte hende ubeset i bytte for et fragtskib. Windjammer. Skibet blev i 1969 renoveret og omdøbt til Fantome.

    Fantome forliste ud for kysten ved Honduras efter orkanen Mitch den 28 oktober 1998. Alle 31 besætningsmedlemmer om bord omkom.

    Se mere info og foto på http://en.wikipedia.org/wiki/SV_Fantome

  • Peter Sørensen

    Skibet hed Fantome og var ejet af Aristotle Onassis. Skibet var bygget i Italien i 1927 som krigsskib, men inden det var færdigbygget blev det købt af den engelske Duke of Westminster, der ejede skibet til 1930, hvor det blev solgt tkil A. E. Guinness. Denne solgte skibet i 1956 til Onassis.
    Efter tiden i Skagen, blev det købt af et amerikansk rederi: Windjammer Barerfoot Cruises, der totalrenovere skibet.
    Skibet blev herefter benyttet til krydstugter i Karibien.
    Skibet totalforliste d. 27. oktober 1998 ved øen Roatan ud for Honduras. Alle ombord værende, 31 personer mistede livet.

  • Skibet er Ikke Christina men forgængeren som han indrettede til sin første kone.
    Det havde efter sigende ligget mange år i Hamborg før det kom til Skagen og det stemmer overens med det tidstpunkt hvor Yachten Chrstina blev ombygget til.

  • Så vidt jeg husker var det et tidligere krydstogtskib i privateje, en del af inventaret blev solgt på auktion i Skagen og Erik Christoffersen fra Restaurant Trekosten i Gl. Skagen købte lidt inventar fra dette.

  • Kan det være det skib som var i Skagen for at få ny rigning.
    Det var et skib som Onassis byggede til sin første kone (muligvis opkaldt efter datteren Christina). det havde ligget nogle år i Hamburg inden det kom herop.
    Det lå i Skagen mens det fik ny rigning og inventaret blev solgt mens det lå her. Jeg har et bord fra skibet og min broder har ligeledes et – mener de blev købt omkring 1970/71 Der var mange store borde til salg som fint kunne have 20 personer rundt om. Alle var forsynede med hængsler der kunne løsnes i tilfælde af høj søgang og konravægte sørgede for at bordpladen var lige (kan ikke huske hvad den slags ophæng hedder men det er lidt som på et kompas).
    Bare mit bud på skibets identitet.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Husker du? ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger