Spring på bussen til Herning
9. januar 2014 - kl. 11:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Er man interesseret i nutidskunst, skal man springe på bussen fredag den 24. januar. Den afgår fra banegårdspladsen i Skagen kl. 9 og kører til den forrygende kunstmesse Art Herning 2014 i messecenter Herning. Der er kaffe, rundstykker og opsamling undervejs gennem kommunen, og man lander i Midtjylland ved middagstid, hvor der serveres frokost på Hotel Eyde tæt på messecenteret.
Der er festlig åbning af kunstmessen kl. 14, hvorefter man har god tid til at suge indtryk til sig og måske købe et par skilderier eller nogle stykker grafik.
Hjemturen starter kl. 17, og der serveres sandwich medens bussen kører nordpå.
Turen er arrangeret af Frederikshavns Kommunes Biblioteker i samarbejde med Galleri Nordenvind i Sæby.
Prisen er 500 kr omfattende transport, frokost, entré til messen, kaffe, rundstykker og sandwich. Yderligere drikkevarer er for egen regning. Man betaler i bussen, og der er bindende tilmelding senest fredag den 17. januar. Tilmelding sker på ét af kommunens biblioteker.
2 kommentarer til “Spring på bussen til Herning” under annoncerne.
Det var da en idé – jeg skal bringe det videre…
Hej
Laver i også en tur til Aros pas de deux Royal ,det ville bare være alletiders