Turisme: Færre overnatninger i Nordjylland

Turisme: Færre overnatninger i Nordjylland

23. januar 2014 - kl. 9:32 - af

Antallet af overnatninger er steget i fire ud af fem danske regioner det seneste år. Bedst går det i Hovedstaden, hvor antallet af overnatninger er steget med 400.000. Imens har færre valgt at indlogere sig i Nordjylland, der som den eneste region melder om tilbagegang.

I Region Hovedstaden og Midtjylland har man det seneste år kunnet registrere henholdsvis 400.000 og 140.000 flere overnatninger. Det er især besøgende på hoteller og feriecentre, der trækker statistikken opad.

Udviklingen viser desuden et positivt billede af alle landets regioner – dog med undtagelse af Nordjylland, hvor der har været 100.000 færre overnatninger på hoteller, vandrerhjem eller i øvrige ferieboliger.

Det viser en optælling fra Danmarks Statistik, som Spar Nord har lavet oven på regeringens netop lancerede vækstplan for dansk turisme.

Ifølge Spar Nords cheføkonom Jens Nyholm er interessen for de større byer – især Hovedstaden – en tendens, der også smitter af på udviklingen i overnatninger i Danmark:

– Vi ser i stigende grad en tendens til, at den økonomiske vækst koncentrerer sig omkring landets største byer, og det medfører også, at de forretningsrelaterede overnatninger primært finder sted her – med Hovedstaden suverænt i spidsen.

– Hertil kommer, at der i sagens natur også tilbydes oplevelser og underholdning på de steder, hvor flere folk samles, hvilket også efterspørges af turisterne, forklarer han.

Siden 1992 har Hovedstaden og Syddanmark oplevet stigninger i antal overnatninger på henholdsvis 90 og 60 procent, alt imens Nordjylland stort set er stagneret og ligger på det samme niveau som for 20 år siden.

Camping-ferier er på retur

Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at camping er en ferieform, der generelt i landet er på retur. Siden 1992 er antallet af overnatninger på danske campingpladser faldet med 19 procent, svarende til knap 2,5 millioner.

Vejret spiller med stor sandsynlighed en rolle ved lige netop denne ferieform, men det kan ifølge Jens Nyholm ikke forklare den klare nedadgående trend:

– Udviklingen viser ganske vist, at danskerne i stigende grad camperer og tager i sommerhus i deres eget land, men udenlandske turister – især tyskerne – er begyndt at holde sig væk.

– Og idet tyskerne, der i stor stil har besøgt de danske kystområder, udgør en anseelig markedsandel i dansk turisme, vil deres stigende fravær alt andet lige smitte negativt af på belægningen på eksempelvis danske campingpladser, siger han.

Om Spar Nord

Med flere end 255.000 kunder, cirka 1.350 medarbejdere og en egenkapital på 5,6 milliarder kroner er Spar Nord Koncernen blandt de største banker i Danmark. Siden 2002 har Spar Nord åbnet 18 nye lokale banker og tilkøbt ni filialer fra andre pengeinstitutter, og i dag har Spar Nord i alt 67 lokale banker fordelt over hele landet. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2011 et overskud før skat på 345 millioner kroner.

Spar Nord ejes af flere end 110.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turisme: Færre overnatninger i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger