Smukt, grumt og gribende

Smukt, grumt og gribende

24. januar 2014 - kl. 9:15 - af

Det er totalteater for alle sanser, når Skagen Musik- og Teaterforening byder indenfor med succesforestillingen 79’Fjorden, der har turneret i Europa, Mellemøsten og USA, og nu er klar til endnu en sæson i Danmark. Familieforestillingen opføres af Teatret OM, og er inspireret af Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland i årene 1906-1908.

I en mega-iglo, der rummer både publikum og skuespillere, fortælles den dramatiske historie om Mylius-Erichsens skæbnesvangre ekspedition. Året er 1906 og en af Danmarks vigtigste ekspeditioner rejser mod det kolde og mystiske nordøst Grønland. Opgaven er at kortlægge endnu ukendte punkter i området. Ekspeditionen blev en katastrofe. To hold blev sendt fra skibet ud i kulden for at finde og definere punkter til en kortlægning. Kun det ene hold vendte tilbage. Det andet, som bestod af Niels Peter Høeg-Hagen, Jørgen Brønlund og ikke mindst den samlede ekspeditions leder, Ludvig Mylius-Erichsen, blev fanget af den grønlandske sommer.

Mylius havde vist sig som en fænomenal fundraiser til den eventyrlige ekspedition, men på isen rakte lederskabet kun til katastrofale beslutninger. Resultatet blev døden under forhold, som siden har dannet grobund for myteskabelser. –Den ambitiøse ekspedition endte ved 79’Fjorden. Her blev liget af Jørgen Brønlund fundet i 1908 sammen med hans dagbog, som var skrevet på grønlandsk, dog med en sidste note på dansk. Noten er skrevet i telegramsprog og har siden været analyseret ret så kraftigt. Det fremgår ikke direkte, hvad der er hændt de tre mænd, men han er den sidste overlevende, og dette er hans definitive farvel. Dagbogen samt digte af Mylius-Erichsen er grundlaget for forestillingen.

Smukt, grumt og gribende. En forestilling som rigtig mange fortjener at se.

Fra 10 år.

Forestillingen opføres onsdag den 12. februar 2014 kl. 19.30 i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

Billetter kan købes på www.skagenbilletten.dk.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Smukt, grumt og gribende' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger