Onkel Sofus besøger Skagen Bio

Hele familien er i lufthavnen for at tage imod onkel Sofus.

Onkel Sofus besøger Skagen Bio

31. januar 2014 - kl. 10:59 - af

Det kræver noget ekstra for små biografer at lægge lærred til en Danmarkspremiere, og der er da også noget ekstra på programmet, når Skagen Bio torsdag i næste uge, 6. februar, har Danmarkspremiere på den nye Far til Fire-film – Onkel Sofus vender tilbage.

Biografen kan byde velkommen til både de mange, der gerne vil se den nye danske familiefilm første gang den vises og til onkel Sofus.

Filmen vises klokken 15, og den røde løber er lagt ud, for allerede lidt over klokken 14 ankommer onkel Sofus. Om det er direkte fra Australien, som i filmen, eller om han har mellemlandet et andet sted i Danmark først, er ikke helt klart, men med sig har han i hvert fald en kuffert fyldt ned godter til alle de børn, de skal ind og se filmen til premieren, forlyder det.

To uger

En Danmarkspremiere betyder, at filmen spilles hver dag i 14 dage, og i Skagen Bio er det hver dag klokken 15.

Det betyder, at der sker ændringer i de tider, hvor der vises andre film søndag 9. og 16. februar.

Handlingen i Far til Fire-filmen begynder den dag onkel Sofus, som er onkel Anders’ tvillingebror, vender hjem fra Australien. Det sætter hele den glade familien på en hård prøve, og Far fortryder næsten, han har lært sine børn, at man skal være rummelig og gæstfri. For onkel Sofus er den diametrale modsætning til elskelige onkel Anders: Sofus er sur og vrissen, han kommanderer med alle – og så har han oveni købet en ko med sig!

Koen bliver børnene nu hurtigt glade for – det er lidt sværere med sure onkel Sofus. Og helt galt går det, da familien tager på dyrskue, og koen pludselig ikke vil give mælk. Onkel Sofus har kun én ting i hovedet: Han vil vinde malkekonkurrencen. Men hvad gør man, når koen pludselig ikke giver mælk?

Onkel Sofus’ hårdhændede forsøg hjælper ikke. Og så må familien – anført af Lille Per – lære Sofus at man altså kommer længst med hygge, varme, fred og ro. Det kræver både en kidnapning af koen, en løbsk traktor og en glemt hule i et højt træ, før onkel Sofus endelig husker, hvordan det er i en familie: Man skal give lidt plads, men så får man også dobbelt så meget igen.

Rollen som lille Per spilles af Sigurd Philip Dalgas, og Kurt Ravn har dobbeltrollen som onklerne Anders og Sofus.

www.skagenbio.dk

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Onkel Sofus besøger Skagen Bio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger