Filmen om Mandela i Skagen Bio

Filmen om Mandela i Skagen Bio

4. februar 2014 - kl. 9:43 - af

Skagen Bio har i næste uge premiere på  filmen om Nelson Mandela, den tidligere sydafrikanske præsident, som døde sidst på året i fjor 95 år gammel.

Filmen ‘Mandela – Vejen til frihed’ skildrer Nelson Mandelas fantastiske rejse fra barndommen i en lille landsby til den historiske indsættelse som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident.

For millioner af mennesker verden over står Mandela for frihed og håb. I denne nærgående film følger vi de begivenheder, der resulterede i den 27 år lange fængsling, til afskaffelsen af apartheid og Mandelas udvikling til et internationalt ikon, der hylder tilgivelse og forsoning. For første gang skildres også de sider af Mandela, der forblev ukendte for det meste af verden – manden der elskede hurtige biler og kvinder, bokseentusiasten, den ambitiøse advokat og den bevæbnede frihedsaktivist.

Filmen er baseret på Nelson Mandelas selvbiografi ‘Vejen til frihed’, er skabt med hans velsignelse og giver et dybdegående portræt af et verdenskendt ikon og en ukuelig frihedskæmper.

Nelson Mandela spilles af Idris Elba.

Filmen vises blot tirsdag den 11. og onsdag den 12. februar.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Filmen om Mandela i Skagen Bio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger