
God nyhed: Der bliver Træf til sommer
16. februar 2014 - kl. 8:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mc Scavenius meddelte for et par uger siden på deres hjemmeside, det var slut med Træf På Toppen. Det er det også, i den udgave vi er blevet vant til.
Efter et møde med Bjarne Kvist, Pia Karlsen og Lene Kappelborg i torsdags, hvor Bjarne og Pia lovede at arbejde for en forenkling af procedurerne omkring de mange ansøgninger til kommunen, fremlagde bestyrelsen for MC Scavenius en ny plan for afvikling af træffet på klubbens generalforsamling, lørdag aften.
De fremmødte bakkede op om den nye plan, der i sin enkelhed går ud på at Træffet skal rykkes frem til uge 26, og det i fremtiden skal være et weekend arrangement. Der skal også være loft over deltagerantallet, og her kan Turisthus Nord måske hjælpe til med tilmeldingen over SkagenBilletten.
Der er nu nedsat en arbejdsgruppe der skal udarbejde retningslinierne for de fremtidige træf. I gruppen sidder der også repræsentanter fra HD Garagen. Arbejdsgruppen er, af politikerne, blevet lovet en fast kontaktperson på Rådhuset.
Hvor Træf På Toppen skal holdes i år er der på nuværende ikke taget stilling til, men det bliver næppe på pladsen lige uden for byskiltet.
En kommentar til “God nyhed: Der bliver Træf til sommer” under annoncerne.
Her ville det være oplagt at bruge Hedeboskolen.
Det kunne spare udgiften til toilet, bad og køkken.