Værtsfamilie søges i Skagen eller omegn

Nattapong håber at finde en ny værtsfamilie i Skagen.

Værtsfamilie søges i Skagen eller omegn

21. februar 2014 - kl. 8:30 - af

17 årige Nattapong fra Thailand er udvekslingsstudent i Danmark og rejser igennem udvekslingsorganisationen AFS Interkultur.

Han kom til Danmark 18. januar og bor pt. hos en midlertidig familie i Skagen, men inden 14. marts skal AFS have fundet en ny værtsfamilie til ham, da familien, han bor hos, ikke længere har mulighed for at værte ham grundet længerevarende udenlandsrejse og rejsearbejde.

Han er en rigtig sød dreng og er faldet godt til her i Danmark. Han tager hver dag toget til Frederikshavn for at gå på Gymnasiet, fortæller faderen i familien, som gerne havde set ham blive boende hos dem, hvis det havde været muligt.

Det var i år en udfordring at finde værtsfamilier til alle udvekslingsstudenter, som ankom i januar, fortæller Mette Jensen, bestyrelsesmedlem for AFS Vendsyssel. Derfor måtte vi tage til takke med en velkomstfamilie til Nattapong og håbe på at der dukker en anden familie op, som kunne tænke sig at være værtsfamilie. Derfor dette nødråb! Vi hører meget gerne fra interesserede familier i Skagen eller omegn, som er åbne og nysgerrige på verden og som er interesseret i at være Nattapongs nye danske værtsfamilie, siger Mette.

At være værtsfamilie er en spændende og meget lærerig oplevelse for hele familien og der knyttes ofte bånd for livet. Nattapong rejser tilbage til Thailand den 17. december.

AFS Interkultur er Danmarks ældste og største organisation for international ungdomsudveksling. AFS Interkultur er non-profit og baserer sig på et netværk af engagerede frivillige. Foreningen er uafhængig af kommercielle, parti-

politiske og religiøse interesser, og dens formål er at arbejde for fred gennem interkulturel forståelse.

Hvert år formidles over 500 personers møde med fremmede kulturer i over 30 lande verden over. Det foregår dels i form af etårige skole- og familieophold for unge udvekslingsstudenter fra 15-19 år og dels som et frivilligt arbejdsophold med et fagligt eller socialt indhold for folk over 18 år.

Nattapong er på det etårige skole- og familieophold og håber at der er en sød familie derud, som synes det kunne være spændende at få et nyt familiemedlem.

Henvendelse kan ske til AFS Vendsyssel, Mette Jensen tlf. 2784 6018 eller mail: mg@stampen.dk. Man kan også kontakte hovedkontoret AFS Interkultur tlf. 38 34 33 00

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Værtsfamilie søges i Skagen eller omegn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger