Spar Nord Skagen fulgte børs-åbning i New York

Spar Nord Skagen fulgte børs-åbning i New York

12. marts 2014 - kl. 6:21 - af

Som led i Spar Nords aktuelle investor-turné i USA åbnede Spar Nord onsdag 5. marts en af verdens største børser, nemlig NASDAQ OMX i New York. Og i Spar Nord Skagen blev åbningen fulgt stor interesse.

Onsdag 5. marts var det for en sjælden gang skyld et dansk selskab, der fik æren af at åbne NASDAQ OMX-børsen på Times Square i New York. Det skete, da, Spar Nords administrerende direktør Lasse Nyby holdt åbningstale, ringede med børsklokken og dermed åbnede en af verdens absolut største børser.

Ifølge direktør Morten Kock i Spar Nord Skagen var netop Spar Nord blevet udvalgt til åbningen, fordi handlen med Spar Nord-aktien på NASDAQ OMX i København de seneste tre år er femdoblet. Dertil kommer, at Spar Nord-aktien er den mest stigende aktie på det nordiske bankmarked i løbet af det seneste år. Og begge tendenser kan i væsentlig grad tilskrives, at de udenlandske og især amerikanske investorer har fået øjnene op for Spar Nord-aktien.

Det var derfor med stor interesse, at Morten Kock og kollegerne i Spar Nord Skagen fulgte åbningen af børsen i New York.

– Det er ganske sjældent, at danske selskaber får lov til at åbne børsen i New York, så det var en stor begivenhed, og herfra fulgte vi med, så godt vi kunne, siger Morten Kock i Spar Nord Skagen.

– Det kan måske lyde underligt, at amerikanske investorer gider at høre om et – globalt set – lille selskab som Spar Nord, men både interessen og købslysten hos amerikanerne har vist sig at være stor. Og det gør os bestemt ikke mindre interessante, at vi nu også er kendt for at have åbnet NASDAQ-børsen, forklarer Morten Kock i Spar Nord Skagen.

Han tilføjer, at den store interesse alt andet lige betyder en bedre prisfastsættelse af Spar Nord-aktien, og det kommer også Spar Nords aktionærer i Danmark til gavn.

Udenlandsk interesse vokser

Spar Nords aktuelle turné i USA er en del af en langsigtet strategi for at henlede udenlandske investorers opmærksomhed på Spar Nord-aktien. Indsatsen har stået på i flere år, og blandt de håndgribelige resultater er blandt andet, at andelen af institutionelle investorer i Spar Nord-aktien de seneste tre år er mere end fordoblet til godt 35 procent, hvoraf halvdelen udgøres af udenlandske investorer.

Spar Nord-aktien er i løbet af de seneste 12 måneder steget med mere end 100 procent.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Skagen fulgte børs-åbning i New York' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger