
Lars Ilum får overrakt en projektor af Spar Nords bankråd.
Flot fremmøde til Spar Nords aktionærmøde
15. marts 2014 - kl. 7:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der var fuldt hus, da Spar Nord Skagen torsdag aften holdt aktionærmøde i Skagen Kultur og fritidscenter. Mere end 600 aktionærer havde tilmeldt sig mødet, og de kunne høre Bankdirektør Bent Jensen, berette om et godt 2013 for Spar Nord Bank. Bent Jensen kunne bl.a. fortælle om en vellykket fusion med Sparbank, tilfredsstillende udvikling i Bankens tab og nedskrivninger, samt ikke mindst gode karakterer, i forbindelse med Finanstilsynets besøg i Spar Nord i 2013.
Og så kunne Bent glæde aktionærerne med, at der er udbytte på vej, på 1 kr. pr. aktie.
Spar Nords lokale direktør, Morten Kock, glædede sig i sin beretning over, at 2013 havde været et godt år for Spar Nord Skagen.
Morten glædede sig over aktiviteterne på havnen og den beskæftigelse som det, sammen med fremgangen for Danish Yachts og Karstensens Skibsværft, gerne skulle trække til byen.
Detailhandelen i Skagen fik også rosende kommentarer med på vejen, sammen med en opfordring til skagboerne om, at huske at handle lokalt.
Resultaterne i Spar Nord Skagen har været tilfredsstillende i 2013. Dog bekymrede et faldende udlån Morten lidt, så han håbede, at han næste år kunne præsentere vækst udlånet, som jo er Bankens vigtigste vare.
Morten omtalte i sin beretning et nyt indgået kulturpartnerskab med Kulturhus Kappelborg. I den forbindelse blev kulturhuschef Lars Ilum kaldt på scenen til en lille overraskelse. En ny projektor til den store sal på Kappelborg. Pengene til projektoren er bevilget af de lokale bankråd i Spar Nord Skagen. En af mange donationer fra Spar Nord Fonden i 2013.
Som en festlig afslutning på beretningerne, underholdt Klitkoret, bl.a. med Tove Therps nye Skagenssang ”Skagen – Det bedste sted på jord”.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot fremmøde til Spar Nords aktionærmøde' til en bekendt