
Arkivfoto.
Masser af tilmeldinger til Træffet
20. juni 2014 - kl. 8:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Indtil nu har næsten 600 motorcyklister tilmeldt sig (og betalt) til Træf På Toppen, der løber af stablen i uge 26.
” Vi er glade, og positivt overrasket, over at så mange har tilmeldt sig på forhånd, udtaler Jens Sømand fra TPT, og han fortsætter: Der er ikke tradition for at man tilmelder sig til et træf, da mange gerne lige vil se hvordan vejret bliver. Sidste år var der 2700 motorcykler til træf i Skagen, og her havde 300 på forhånd tilmeldt sig “.
Arrangørerne bag Træffet regner med at der dukker omkring 1000 motorcykler op til nogle supergode dage på Hedeboskolen.
HD Garagen og Scavenius oplyser, at lokalbefolkningen naturligvis også er velkomne. Der er en entrepris på 125 kr, men til gengæld koster øllet kun 13 kr, og en hel flaske spiritus incl 1½ liter sodavand til kun 350 kr.
Der er som sædvanlig masser af god musik, hvor man bl.a kan opleve Østre Gasværk på plænen lørdag eftermiddag kl. 16.00.
Da det er første gang Træffet afholdes på Hedeboskolen, og det kan være svært at forudse problemer, har arrangørerne sendt nedenstående brev ud til beboerne tættest på Træfpladsen.
Brevet gengives her i sin helhed:
Træf på Toppen glæder sig!
Træf på Toppen bliver alligevel en realitet – tak for hjælpen!
MC Scavenius er sammen med HD. Garagen blevet enige om at afholde Træf på Toppen her i 2014.
”Det har været en stor glæde for os at få så mange henvendelser og stor opbakning, så nu har vi mod på at sætte et nyt træf op.
Træffet bliver flyttet til uge 26 og vil på den måde forhåbentlig give god aktivitet i byen lige før Festivalen. Vi har fundet nogle gode samarbejdsmuligheder som vi ikke har haft tidligere, og derfor er det nu blevet muligt at benytte marken ved Hedeboskolen.
Det glæder vi os til og vi tror, at vi kan få nogle rigtig gode dage ud af at være netop der. Faciliteterne og omgivelserne er super. Der har været en rigtig god dialog med kommunen og turistforeningen, som har resulteret i nye muligheder for Træf på Toppen. Vi ved at Træffet ikke kan blive så stort som tidligere, men det kan stadig blive en rigtig god oplevelse med masser af MC-glade mennesker.
Marken ved Hedeboskolen er helt nyt terræn for os, men vi vil gøre alt vi kan for at alle i byen oplever det som en positiv vending. For at få det bedste udgangspunkt vil vi gerne i god dialog med områdets beboere. Så derfor – en stor opfordring! Hvis beboere i området ved Hedebo på nogen måde kan forudse, at der vil opstå problemer for dem, så må I endelig give os et hint og kontakte os allerede nu. Vi gerne være på forkant med eventuelle udfordringer og forsøge at indrette os på bedste måde. Men vi håber også på at alle vil vise os forståelse den anden vej.
Tak endnu en gang for al opbakning.
Du kan kontakte os på:
Med Venlig Hilsen
HD. Garagen
Mc. Scavenius.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Masser af tilmeldinger til Træffet' til en bekendt