
Sct. Hans fest i fint vejr
24. juni 2014 - kl. 9:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Turistdirektør Lene Kappelborg bød velkommen i går aftes på Sønderstrand, inden Kulturhuschef Lars Illum holdt årets båltale.
Den musikalsk underholdning stod Den Unikke Trio for (Tine Lilholt, Tina Siel og Knud-Erik Thrane).
De lokale brandmænd tændte bålet, og med den fart det tørre træ brændte, vil det nok være en god ide at udvise særlig omtanke m.h.t ild, når man færdes i den knastørre natur.
Årets heks var lavet af børnene i Børnehaven Pilekrattet.
Omkring tidspunktet for antændelse af bålet: Lad os hører din mening om det er det rigtige tidspunkt ( i går 21.50 ) eller du, som rigtig mange af dem der var trukket ned på stranden synes: Bålet skal tændes mens midsommer sangen synges.
For en god ordens skyld: Det er ikke brandfolkene der bestemmer tidspunktet, de får tegn fra arrangørerne når bålet må tændes.
11 kommentarer til “Sct. Hans fest i fint vejr” under annoncerne.









_1_1_1.jpg)







Jeg forstår godt børnefamilierne er kede af det sene tidspunkt med bålet, det må kan laves om ?
Med hensyn til sang ,så vil jeg komme med et forslag , at de kormedlemmer der står i teltet kommer frem og står mellem tilhørerne og er med til at holde sangen igang . Stod selv oppe ved vippefyret og der var en god sang ,for der kunne vi høre hinanden ,så dette til fornyelse og måske en bedre sang. god Sommer til alle,vejret kunne vi ikke klage over .
På tale om at synge….
er det kun mig, eller er der andre som har svært ved at synge med på sangene i de tonearter der spilles/synges i?
Jep… tænd det tidligere…. man KAN altså også synge MENS man tænder og MENS bålet brænder 😉
Vi har det samme problem hver år til sankt hans, mine 3 børn vil så gerne se bålet , men det er alt for sent. Børnene skal i børnehave og skole dagen efter. Syntes at det skal være noget mere børne venligt. Kl 20.00 ville være meget bedre. Det kan jo ikke passe at vi børnefamilier fra Skagen skal køre til Ålbæk for at børnene kan opleve bålet blive tændt..
Som mor til 3, er jeg ked af jeg hvert år må sige nej til mine børn at vi ikke kan komme til sankt hans bål pga. det først starter kl 22. Det kunne være så dejligt at starte bål kl 19.30/20 så kunne ungerne opleve sankt hans og stadig komme op om morgenen uden hele næste dag at være bombet! En anden ting er også bål tale og sang, tror uden at kunne tale for andre at børnene er ret ligeglade med de taler! Sankt hans er for alle store og små, der hvor jeg er vokset op havde man to bål et lille og et stort, og der var altid mulighed for børnene for at lave snobrød og skumfiduser ved et lille bål. Bålet er vel først og fremmest for Skagens indbyggere og ikke så meget til turister??? Jeg sidder med en følelse af at det er blevet meget kommercielt, men det er jo så min mening. Og man behøver ikke kommentere på dette, for alle har vel ret til deres mening! Og nu har jeg givet min til kende!
God ide at tænde bålet noget før 20 – 20:30 for børnene skyld god sommer
Tilslutter mig ovenstående. 20-20.30 er et meget bedre tidspunkt at tænde bålet.
Jeg synes også, bålet bliver tændt alt for sent. Heksen bliver lavet af børn, som selvfølgelig gerne vil se den blive brændt af og så er klokken 21.30 altså meget sent. For år tilbage var skolernes sommerferie begyndt på dette tidspunkt, men nu skal børnene tidligt op og i børnehave eller skole næste dag. Lad os få endnu flere børnefamilier til at deltage i denne gode tradition ved at give dem mulighed for stadig at få børnene i seng i nogenlunde ordentlig tid.
Jeg kan kun tilslutte mig Lone Møller, vi var derned med små børn og var først hjemme kl 22.30 – de skulle heldigvis ikke tidlig op, for så måtte vi være gået hjem inden bålet blev tændt og det er da det børnene kommer for at se.
Tænd bålet senest kl. 20.30.
God sommer til alle
Vivi
Fantastisk foto af vippefyret (trediefoto fra neden)
Jeg har ikke nogen mening i forhold til båltændingstiden og midsommer sangen. Men jeg synes generelt, at bålet bliver tændt alt for sent. Mange børn oplever ikke bålet, fordi de skal op og i børnehave eller skole næste dag. Eller også kommer de med til bålet, og så skal de kæmpe sig igennem en lang hverdag bagefter. Flyt dog båltændingstiden frem til 20-20.30, så det bliver en begivenhed alle kan deltage i.
Fortsat god sommer.
Lone Møller