
Mikkel Kongerslev er parat til sin sæson nummer to som forpagter.
Discoteque Hyttefadet åbner i aften
8. juli 2014 - kl. 15:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når “Hytten” åbner i aften er det igen med Mikkel Kongerslev som forpagter.
“Sidste år forpagtede jeg først stedet ganske kort tid før det åbnede, så der nåede jeg ikke at lave ret meget om, men i år er de hvide vægge blevet malet i en lækker brun farve, der gør at stedet bliver mere som at gå ned i en hyggelig grotte, og så har vi dekoreret med gamle skibsting, og ting der er fundet på stranden, fortæller Mikkel Kongerslev.
Også bordene er nye. I stedet for store beton borde er der nu borde der er lavet af portvinstønder. Det hele er lavet for at give præg af at stedet har 40 års historie.
Musikken har også fået et løft: ” Vi har skiftet hele anlægget ud med noget mere tidsvarende, med flere større højttalere, så der kommer mere power på” fortæller Mikkel, og han fortsætter: Vi har hyret nogle af Danmarks bedste DJ´s ind fra bl.a København og Århus, og de ved hvilken musik der skal til for at skabe en fest.”
“I aften, i morgen, lørdag og søndag vises der VM fodbold på storskærm i udebaren, og jeg håber, ikke kun til fodbold, at se flere lokale gæster på diskoteket i løbet af de næste par uger, udtaler Mikkel Kongerslev, og han slutter: ” Det er en skrøne når folk tror at det koster spidsen af en jetjager, at tage på “Hytten”.
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Discoteque Hyttefadet åbner i aften' til en bekendt