
Natfilm: A Late Quartet
29. juli 2014 - kl. 7:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I filmen ‘A Late Quartet’ har Robert de sidste 25 år spillet violin i en klassisk stryger-kvartet. Hans kone Juliette er også del af kvartetten, og hun må dagligt høre sin mand klage over solisten Daniel.
Da kvartettens overhoved, cellisten Peter, diagnosticeres med Parkinsons syge og derfor beslutter at trække sig tilbage, antændes et væld af uforudsete følelser hos gruppens resterende, musikalske egoer. Intern konkurrence ser nu ud til at kunne splitte en kvartet, der ironisk nok er kendt for at mestre Beethovens strygerkvartet nr. 14, opus 131, som skal spilles uden stop og uden hensyn til livets strabadser.
En perlerække af skuespillere bærer dette ypperlige kammerspil, der er instruktøren Yaron Zilbermans debut i fiktionsgenren. Christopher Walken, Philip Seymour Hoffman, Mark Ivanir, Catherine Keener og fremfor alle Imogen Poots stjæler rampelyset som excentriske musikere med en dagsorden, der ikke kun handler om Beethoven.
De gnistrende skuespillere i en film, der optaget i et smukt og snedækket New York, kan opleves som Natfilm mandag den 4. august kl. 21 i Biografen på Kappelborg. Natfilm arrangeres af Skagen Bio og Kulturhus Kappelborg. Der er fri entré, og billetter kan hentes på skagenbilletten.dk
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Natfilm: A Late Quartet' til en bekendt