Svenske mestre til Ålbæk

Svenske mestre til Ålbæk

4. august 2014 - kl. 10:04 - af

De svenske mestre i herrehåndbold, Allingsås HK er den 7.-10. august i træningslejr på Ålbæk Idrætscenter. Svenskerne, der var i SM finalen for et par måneder siden, og på helt fantastik vis fik vendt kampen, fra at være bagud 19-22 til en sejr på 24-22 over LUGI, viste enorm kampgejst og vilje. Den vilje får Allingsås brug for, når holdet til efteråret deltager i Champions League, hvor de svenske mestre er kommet i pulje B med FC Barcelona, SG Flensburg Handewitt, KIF Kolding, Wisla Plock samt vinderen af kvalifikationsgruppe 3.

Allingsås er en god blanding af rutinerede spillere og unge nye talenter. Holdet har bl.a. tre spillere med på det svenske U20 landshold, der så sent som fredag aften sendte de danske favoritter ud af EM-turneringen, med en 25-24 sejr i semifinalen. Specielt centerspilleren Jesper Konradsson ligner en kommende europæisk topspiller.

På holdets træningslejr i Ålbæk, spiller Allingsås to træningskampe. Torsdag den 7.august kl. 17.30 er det Skanderborg HK der kommer på besøg, og lørdag den 9.august kl. 15.00 er det de danske vicemestre fra Aalborg Håndbold (mere herom vil tilgå).

Skanderborg HKs nye cheftræner Nicolej Krickau, er kommet rigtig godt fra start i sæsonens to første træningskampe. I den forgangene uge, blev det først en sejr på 31-29 over ligakollegaerne fra Sønderjyske, og efterfølgende en sejr på 28-24 over norske Stord IL. Spændende at se hvad ”talent fabrikken” fra Skanderborg har af nye spillere.

Ved kampene i Ålbæk Idrætscenter opkræves der entré på 50,- for voksne og 25,- for børn. Efter aftale med parterne, tilfalder entréindtægten Ålbæk Håndbold Klub, mod at den lokale klub står for det praktiske omkring kampen.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Svenske mestre til Ålbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger