
Foto: Museumsinspektør Tine Schmidt Haislund.
Kunst til middag
16. august 2014 - kl. 8:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
To torsdage i august inviterer Skagens Museum og Brøndums Hotel for sidste gang i 2014 til helt eksklusive helaftensarrangementer med omvisning på museet og efterfølgende middag på Brøndums Hotel.
Historien om skagensmalerne begynder alt sammen i Brøndums spisesal – der som bekendt befinder sig på museet i dag. Her mødte Michael Ancher og Anna Brøndum hinanden, det var her kunstnerne mødtes for at spise, feste, diskutere og inspirere hinanden, og endeligt var det her bl.a. hotelejer Degn Brøndum, og en række af skagensmalerne i 1908 aftalte at stifte Skagens Museum. To torsdage i august, den 21. og 28. er Brøndums spisesal er også omdrejningspunktet for arrangementet ”Kunst til middag”. Her byder Skagens Museums dygtige inspektør Tine Schmidt Haislund indenfor til en særomvisning på museet, og her slutter man senere af med et glas vin, før hele arrangementet flytter sig over på Brøndums Hotel med flere gode historier, anekdoter og ikke mindst en lækker 2-retters middag fra hotellets berømte køkken.
Arrangementet starter kl. 18.00 og koster kr. 500,- ekskl. drikkevarer til middagen. Billetter kan købes på museets hjemmeside.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunst til middag' til en bekendt