
Emma Stone og Colin Firth i en scene fra Magic in the Moonlight.
Woody Allen i Biografen
27. august 2014 - kl. 8:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I morgen, torsdag 28. august, er der premiere på den amerikanske film Magic in the Moonlight.
Filmen er instrueret af Woody Allen, og med den er han tilbage med en romantisk komedie der udspiler sig i 1920’ernes Côte d’Azur med de smukke palæer, smarte jazzklubber og masser af magi.
Den britiske tryllekunstner Stanley (Colin Firth) inviteres til Sydfrankrig for at afsløre et muligt svindelnummer. Her har den unge clairvoyant Sophie (Emma Stone) indlogeret sig hos en velhavende familie, som hun imponerer ved at tale med de døde og se ind i fremtiden.
Stanley er overbevist om, at hun er en svindler, men hans rationelle syn på verden bliver i den grad sat på prøve, da Sophie tilsyneladende har ret i samtlige af sine forudsigelser.
Og pludselig befinder Stanley sig i store problemer – både professionelt og personligt.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Woody Allen i Biografen' til en bekendt