
Bevar akutbilen!!
17. september 2014 - kl. 9:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvis der skulle være nogen der er i tvivl, kan jeg oplyse at vi er mange der i byrådet, på tværs af partiskel, arbejder benhårdt på at overbevise regionsrådets medlemmer om det urimelige, uanstændige og uansvarlige i at nedlægge akutbilen i Skagen.
Det virker umiddelbart som en svær kamp at vinde, men så lang tid beslutningen ikke er endelig truffet i regionsrådet, skal der kæmpes på alle fronter!
Jeg har således i går haft en lang snak med en journalist som afsluttede vores samtale med et spørgsmål:
“Har du, Bjarne, eksempler på tilfælde hvor det kunne være gået helt galt hvis akutbilen ikke havde været i Skagen?”
Det var jeg ikke istand til at give et eksempel på, men da jeg ikke er et sekund i tvivl om at de findes og at der er mange af dem, vil jeg via Skagens Avis gerne opfordre jer der har eksempler til at sende dem til mig på mail: bjkv@frederikshavn.dk eller ringe til mig på Tlf: 28606460 så hurtigt som muligt.
Det skal helst være eksempler hvor hvor der er mennesker der vil stå frem og fortælle om oplevelsen.
Jeg ved at der bagved “kyniske” politikere som har mere fokus på at få budgettet til at stemme, også findes et menneske som måske påvirkes mere af konkrete eksempler end af fiktive responstider!
Med venlig hilsen
Bjarne Kvist
6 kommentarer til “Bevar akutbilen!!” under annoncerne.
















kære medlæsere,
kan fuldstændig tilslutte mig Ejner Zobbe`s
kommentarer.
Ydermere giver Bjarne Quist dig jo ret med den sidste linie i sit svar til dig.
Bjarne,
Det kommer ikke bag på mig, at du hverken kan eller vil påtage dig et ansvar for, hvad dine partifæller har vedtaget.
Hvornår har vi sidst set en politiker tage ansvar for noget som helst her i Skagen?
Det går vel som det plejer: lorten bliver sendt op i systemet og ender via Byråd, Region og Folketing i EU, der jo er skyld i alt!
For det er bestemt ikke vores politikere, der har ansvaret.
Med venlig hilsen
Ejner
Hej, Bjarne
Håber det vil lykkes at få regionsrådet til at droppe den `vanvittige besparelse`.
Og endnu engang, kære medborgere, støt underskrifts -indsamlingen!
Vh. Flemming
Kære Ejnar
Jeg synes helt ærligt din kommentar er aldeles upassende og urimelig.
Jeg kæmper, sammen med alle øvrige medlemmer af Frederikshavns byråd en benhård kamp for at omgøre den aldeles uansvarlige beslutning som ikke bare mit parti, men også Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og SF i enighed har aftalt i regionen.
Det hverken kan eller vil jeg påtage mig et medansvar for!!
Ang. Akutbilen
Så har der aldrig været et så fuldstændigt og helt uforståeligt forslag i regionen. Tænk at lægge en by som
Skagen så åbenlys blottet ved at vedtage et sådant forslag. Tænk på at der ikke er en naturlig omkreds af byen som der findes alle andre steder der er kun en vej op og en vej ned. Men ikke nok med det at fratage
En nu i den str et sådan service organ er helt og fuldkommen absurd tanke
Som regionen end ikke bør diskutere men blot sige.
Det var ikke lige det vi skulle. Og derefter gå videre til næste punkt på dagsordenen.
Kære Bjarne,
Jeg vil gerne som den første takke dit kære parti for at reducere støjen ved udrykninger i Skagen.
Det er vel almindelig kendt, at en rustvogn larmer mindre end en akutbil.
Med venlig hilsen
Ejner