Skagen uden akutbil – uacceptabelt – OPD.

Skagen uden akutbil – uacceptabelt – OPD.

17. september 2014 - kl. 8:40 - af

Region Nordjylland har ifm et bredt budgetforlig for 2015, med et ”fingerknips” besluttet at nedlægge vores akutbil i Skagen – tilsyneladende uden at sætte noget andet ind i stedet.

Det er ganske enkelt ikke acceptabelt. Jeg har allerede i går aftes kontaktet borgmester Birgit Hansen (S) samt regionsrådsmedlem Jess V. Laursen (V) og Henrik Buchhave (V). Vi må have Regionen til at forstå, at dette simpelthen ikke må realiseres.

Vi er 40.000-50.000 mennesker om dagen heroppe i 2-3 måneder om året. De øvrige måneder er her vel i gennemsnit 10.000 mennesker om dagen. Danmarks største Fiskerihavn ligger i Skagen og samme Havn er i gang med en stor havneudvidelse, der vil bringe flere gæster og mere industri til byen. Og forhåbentlig også nye borgere.

Vi har 57 km til nærmest hospital og vi har kun “en vej” ind og ud af byen.

Det er da i den grad at spille hasard med vores liv, når de nu lukker den sidste ”livline”.

Jeg håber I Skawboer, i jeres velkendte og bedste ”Skagen stil” vil mobilisere alle kræfter og ad forskellige veje få fortalt Regionsrådet, at dette er absolut uacceptabelt.

Jeg vil arbejde for, at vi i Venstres byrådsgruppe her i kommunen, får sagt tydeligt fra overfor denne ændring og jeg håber andre vil bruge deres organisationer og bagland til at markere deres utilfredshed og frygt for konsekvensen af denne fadæse.

Med venlig hilsen
Pia Karlsen (V)

OPDATERET:

Lidt opdateringen fra min side. Er lidt ramt af det her og håber flere Skawboer vil prøve at arbejde med at finde tal og måske ovenikøbet kender til nogle konkrete eksemplar på lange ventetider, hvor akutbilen var redningen.

Jeg har fundet lidt tal  på responstider for 1. ambulancen for Skagen på Regions hjemmeside – desværre kun for 3 vintermåneder. (november, december og januar 2013/2014 )  Jeg arbejder fortsat på, at finde tider på Skagen de 3 sommermåneder….. eller endnu bedre et helt år.

Jeg er ikke helt sikker, men jeg går ud fra, at 1. ambulancen, er den vi har i fast i beredskabet i Skagen.  2. ambulancen må være den, der sendes fra “det flydende beredskab”.

Det som jeg synes rammer mig her er, at ca 15 %  af  1. ambulance kørslerne, har en responstid på mere end 20 min. Det svarer til 13 opkald på 3 måneder. Eller 1 om ugen. Nu ved vi ikke hvad de 13 opkald er eller hvor længe responstiden reelt var, men vi ved, at der er rigtigt mange 112 opkald, som har brug for en responstid på meget mindre en 20 min.

Jeg har desværre ikke adgang til at se om akutbilen har været brugt ved ovenstående hændelser, med det vil jeg da håbe.

Det der også er bemærkelsesværdigt på den oversigt jeg har fundet er, at den gnms. responstid i Ålbæk er 13 min.

Vi skal til nu kun være afhængig af det flydende beredskab, når vores ambulance er kørt ud af byen. Det er den ambulance, der normalt kører op og holder klar i Ålbæk, til vores egen ambulance er hjemme igen. Men her er man altså 13 min i gnms. om at nå frem til. Går ud fra det er nordgående biler, der kører op til Ålbæk og holder klar. Det betyder så, at de er 13 min i gnms. om at nå til Ålbæk, hvorefter de skal videre til Skagen – i det tilfælde, at Skagen har brug for 2. ambulancen.

Se responstiderne her :

“Kørselsform 1”, er ambulance med blå blink osv. Det er altså den hvor vi har set 13 tilfælde på 3 måneder, hvor responstiden er mere end 20 min. 

“1. vogn på stedet” er typisk akutbilen. Det vil sige, den har formodentlig været fremme og taget over – og formodentlig reddet liv – indtil ambulancen kom i 13 tilfælde – mere end 2o min senere.

 

 

22 kommentarer til “Skagen uden akutbil – uacceptabelt – OPD.” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

22 kommentarer til “Skagen uden akutbil – uacceptabelt – OPD.”

  • Vi må stå sammen, og prøve at forklare de regions politikere vi har stemt på, at vi også er MENESKER og BETALER SKAT!!!
    Men det er da en fin måde at holde nye tilflyttere væk på,
    og turister, JA DE MÅ HELLERE BLIVE VÆK, vi har ikke bredskab til andre end os selv.
    Og tak til de dygtige rednings folk, for jeres hurtige indsats, det er DEJLIGT!! Men nu skader regionen os,
    er regions politikerne måske MENESKER ??
    Håber da de forskellige partiers politikere, kan se deres kommunale og vælgere i øjnene.
    Hvis dette lykkes for dem skal vi alle arbejde for at få regionen NEDLAGT

  • Vi er rigtig mange i Skagen om sommeren, så vidt vides mere end 50.000:

    http://www.erhvervshusnord.dk/erhvervsservice/det-lokale-erhvervsliv/oplevelsesoekonomi/skagen/

    Hilsen
    Marie

  • Der er nok ikke så meget at gøre her og nu, det er vedtaget i Regionsrådet, hvor vor lokalpolitikker også har deltaget. Vedkommende har nok ikke vist hvad det drejede sig om, og blot stemt ja, som alle de andre nokkefår. Vi må vente til næste valg og få de rigtige ind (hvis de findes).
    Selv vore egne lokale har sovet i timen og protestere når det er forsent.

  • Poul Jakobsen SIC

    5000 underskrifter

    Vi har nu passeret 5000 underskrifter, når

    vi tæller Mathias Rumps 1900 underskrifter

    med totalen

    Der kan fortsat stemmes på

    http://www.skrivunder.net/protester_imod_at_akutbilen_nedlagges_i_skagen

    til og med på onsdag.

    MVH
    Poul

  • Jamen selvfølgelig skal vi have en akutbilen, hvad tænker de da på. Skal vi helt afskæres? Har gennem de sidste par år i forbindelse men min mands sygdom, mange gange haft brug for hurtig hjælp, er jo ikke altid ambulancen har været i Skagen, så har det været en stor hjælp med akutbilen,

  • Ved Folketingsvalget i 2011 var Nordsøvej klistret til med Bjarne Laustens valgplakater. En stemme på mig er en stemme på efterlønnen stod der.
    Da der skulle stemmes I det store ting om afskaffelse af samme efterløn stemte Laustsen ikke imod, som han havde lovet, nej, tilhørsforholdet til partiet var vigtigere, end troværdigheden overfor vælgerne.
    Tina Juul Kjellberg viser nu samme holdning, partiet er vigtigere end vælgerne.
    Man forstår godt, at politikerleden breder sig med raketfart her I landet.
    Jeg troede at politikere skulle stemme efter deres overbevisning, og ikke efter, hvad ledelsen dikterede, men det lader altså til at være tilfældet.
    Jeg håber folk tager dette til efterretning næste gang der er valg til hhv. Folketing eller regionerne, desværre tror jeg ikke det vil være tilfældet. Vi husker jo alle sagen omkring lukningen af Skagen Sygehus for år tilbage, hvor folk stemte den samme lokale repræsentant ind 3 år efter han havde stemt for lukningen af sygehuset.
    Desværre er folks hukommelse kort, og det agerer politikerne efter.
    Jeg vil dog gøre mit til at friske hukommelsen op hos dem der har en kort hukommelse, både til det kommende folketingsvalg og næste regionsrådsvalg.

    Hilsen
    Sten Schou

  • Jonna Stanley Duus

    Jeg har boet i udlandet i 37 år, troede egentlig at Danmark var det sted man kunne blive bedst behandlet i sygdomstilfælde, men jeg må sande, at jeg efterhånden er ved ar tro om.
    Hvad har man tænkt sig med at afskaffe akutbilen ???? Betyder Skagen slet ikke noget??? Først lukker man sygehuset, så vil man tage akutbilen væk, lever vi i det 18. Århundrede???? Efter hvad jeg ved er der ca 8.000 mennesker i Skagen om vinteren, og rigtig mange flere om sommeren. Skal vi og de ikke have den samme mulighed for at blive kørt til et sygehus, lige så meget som i resten af Danmark ???? Har man helt glemt det mest Nordlige område, hvor alle turister gerne vil hen ??? Men tør disse turister komme, når de først finder ud af, at hvis der sker noget alvorligt, så skal de da ikke regne med at kunne få noget hjælp. Jeg synes det er en enorm katastrofe de har lavet.
    Hvis der var en kendt politiker, som kom til Skagen og skulle have brug for akutbIlen, og den ikke var der, ville det så forandre vores situation ???? Jeg tror at Skagboerne må stå sammen og prøve at få vores politikere til at forandre mening, og lade os beholde denne akutbil, for der skulle nødigt gå flere liv til, på grund af en besparelse……

  • Jeg fandt den alligevel, det var dette her jeg studsede over.
    Hvor er det politiske mod blevet af. Se nedenstående.
    udsnit at artikel fra ” løbet er kørt for akutbilen ” se især afsnittet: Kontant Afregning.

    Udklip af nordjyske.
    Skagboer har ellers bebudet, at de vil kæmpe til det sidste for at beholde akutbilen, der har fast adresse i landets nordligste samfund.

    Der er en stor underskriftindsamling i gang, og flere lokale politikere argumenterer over for partifæller i regionsrådet om at bevare akutbilen.

    Det sker alt sammen i håb om at få regionsrådet på andre tanker, inden Region Nordjyllands budget for 2015 vedtages endeligt tirsdag 30. september.
    Løbet er kørt

    Men gruppeformændene for tre af de partier, der står bag budgetforliget, lader klart og tydeligt forstå, at løbet er kørt.

    Det skete, da gruppeformændene satte deres underskrift på forliget, som blev indgået i begyndelsen af sidste uge.

    – Hvis de partier, der står bag sådan et forlig, bagefter vil have noget drøftet igen, eksisterer der reelt intet forlig. Det er hele pakken eller intet, siger Mogens Nørgaard.

    Den tolkning af spillereglerne er Venstres gruppeformand Jess V. Laursen og de konservatives Per Larsen enig i.

    – Hvis vi skal samarbejde på tværs i regionsrådet og ønsker at blive taget seriøs, er vi nødt til at kunne stole på, at vi hver især står ved den budgetaftale, der er indgået, siger Jess V. Laursen.

    – Proceduren er nu en gang sådan, at når vi har afsluttet forhandlingerne og indgået et forlig, så er det det, der gælder, siger Per Larsen.
    Kontant afregning

    De tre gruppeformænd, som NORDJYSKE har spurgt, tager det også for givet, at alle deres respektive gruppemedlemmer stemmer for budgettet. Og det uanset om de er enige i alt eller ej.

    Hos Socialdemokraterne vil det ligefrem betyde et farvel til partiet at stemme imod eller undlade at stemme. Det har den socialdemokratiske kongres vedtaget.

    – Før og undervejs i budgetforhandlingerne drøfter vi tingene internt i gruppen, og så får jeg et samlet mandat at gå til forhandlinger med. Naturligvis er vi ikke enige om alt i den socialdemokratiske gruppe. Det ville være mærkeligt. For der vil givet være forskellige ønsker, afhængig af om man kommer fra Skagen eller Agger. Derfor kan alle ikke få alle deres ønsker opfyldt. Når vi budgettet skal vedtages, sker det samlet, konstaterer Mogens Nørgaard.

    At linjen er sådan, må blandt andet Tina Juul Kjellberg bøje sig for. Det socialdemokratiske regionsrådsmedlem fra Ålbæk, som ligger mellem Frederikshavn og Skagen, fortalte i går i NORDJYSKE om det dilemma, hun befinder sig i.

    Hvis hun følger sit hjerte, stemmer hun imod budgettet eller undlader at stemme, fordi hun vil bevare akutbilen i Skagen.

    Alligevel vælger hun at stemme for budgettet, fordi hun ellers vil ryge ud af partiet og dermed blive løsgænger i regionsrådet.

    Med de klare meldinger, hendes egen gruppeformand kommer med, kan hun heller ikke regne med, at budgetforhandlingerne bliver genåbnet for at redde akutbilen. Det har hun ellers så småt håbet.

  • Er der nogen der kan hjælpe mig med at finde linket til den artikel jeg læste på Nordjyske, om at ” løbet er kørt, akutbilen kommer ikke til genforhandling”

    Jeg fik den kun læst flygtigt, og vil faktisk gerne læse den rigtig igen.
    Har ledt flere gang men forgæves.
    Mange hilsner Pia.

  • Finn Bloch-Larsen

    Mon der er nogen i regionsrådet der har en indbo eller ulykkesforsikring? Hvis ja.Hvorfor har de det? Den koster jo penge,men de håber vel alligevel,at ikke få brug for den.Men akutbilen har vi virkelig brug for,uanset hvad den koster.

  • Midt i august var jeg ude på aftentur, hvor jeg er ude for, at en ældre mand på ca. 80 år snublede over kantstenen. Han ramte direkte ned i kantstenen og fik en større flænge i panden, hvorfra det blødte temmelig voldsomt, og det så umiddelbart ud til, at der var gået et større hul i panden. Jeg ringede 112 – fortalte, hvad der var sket, og der ville straks blive sendt en ambulance! Jo jo – den kom da også …….. efter 36,5 minutter!!!
    Hvor var lægebilen? Hvor var akutbilen? Kære Ulla Astman – er du så kynisk, at du tør sætte menneskeliv på spil til fordel for usle mammom?

  • Poul Jakobsen SIC

    Hej Flemming

    Jeg kan forstå at du ikke er opdateret på

    sagen via Nordjyske, hvor politikerne i

    Regionsrådet nægter at gøre noget i

    forbindelse med tredje behandling af sagen

    Det er magtens arrogance ud over alle grænser

    og kan ikke bestrides.

    Jeg er enig i at Handelsstanden og

    Erhvervsforeningen også bør gøre noget

    MVH
    Poul

  • Flemming Christensen

    Vi er vel alle enige om at vi skal bevare akutbilen, eller endnu bedre, få et bedre ambulanceberedskab.
    Men det hjælper ikke at bruge udtryk som “Magtens Arrogance” eller “Fruen i Aalborg” eller at tale om ny regering. Så vidt jeg kan se, er det stort set et enigt regionsråd som har foreslået nedskæringerne.
    Så lad os prøve at finde en anden udvej.
    En falckmand fortalte mig, at der stort set altid holder en ambulance i beredskab i Aalbæk, når Skagenambulancen er ude af byen.
    Det er da i hvert fald en hjælp. Ikke optimalt, men ventetider og sammenfald af ulykkelig omstændigheder kan næppe undgås fuldstændigt.
    Hvor er Erhvervsforeningens protester? Eller Handelsstandens? En ulykke på én af vore arbejdspladser kan jo i hvert fald hurtigt opstå.
    Lad os være seriøse og komme med protester uden personlige udfald mod byråds eller regionspolitikere.

  • Poul Jakobsen SIC

    Magtens arrogance

    Regionen har et budget på 11 milliarder, men

    hvæser

    Det er os der bestemmer.

    Det er et eksempel Magtens arrogance

    Skriv under på listerne i butikkerne

    Sådan gik det Skagen Sygehus
    =============================

    11.000 mod lukning af sygehus

    Indland

    – 10. Sep. 2002

    Faglige kræfter og borgergruppe går sammen mod lukning af sygehuse

    Når de nordjyske amtspolitikere mødes i dag for at førstebehandle budgettet for næste år, vil de få en varm modtagelse.
    Fra Skagen og Frederikshavn forlyder det, at man sender busser af sted til Amtsgården for at hilse på amtspolitikerne, inden de går til møde.
    I Frederikshavn er LO en vigtig drivkraft i protesterne, mens en lokal støtteforening er aktiv i Skagen. Også her er fagforeningerne aktive.
    – Vi sender busser af sted fra Skagen, og så er det meningen, at jeg skal aflevere underskrifterne for bevarelsen af Skagen Sygehus til amtsborgmester Orla Hav, siger Per Jørgensen, der er formand for støtteforeningen for Skagen Sygehus.
    – Der er samlet 11.000 underskrifter ind på en uge, og hvis ikke politikerne lader sig påvirke af det, så ved jeg snart ikke, siger han til Dagbladet Arbejderen.
    – Politikerne har ikke endnu villet høre på vores argumenter om, at lukningen kommer til at koste menneskeliv, lyder det fra en skuffet støtteforeningsformand, der ydermere er byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Skagen.
    Per Jørgensen noterer sig, at alle amtsrådsmedlemmer uanset partifarve gik til valg på at bevare de decentrale sygehuse.
    – Det her får konsekvenser for mit eget parti. Og jeg har da også overvejet mit eget politiske tilhørsforhold, siger Per Jørgensen.

    Protest foran Amtsgården i Aalborg i dag klokken 14.00.

  • Iflg. Forkvinden for regionen er løbet kørt, akutbilen bliver fjernet. Vores sidste håb er et snarligt valg, så vi kan få en ny regering, så regionerne hurtigst mulig kan blive nedlagt. Det er der mange flere millioner at spare, ikke kun sølle 3 mil. Hvis ikke fruen nede i Ålborg sætter størres pris på et menneskeliv, ja så har hun et stort problem, men hun er vel dampet ud af almenens rækkevidde.

  • Er der nogen der har en beregning på hvordan det kan koste 3 mill. kroner om året at have bilen i Skagen?

  • karin birgitte Jensen

    Jeg syntes det er en trøst og en hjælp at den er her,da der er langt til sygehuset heroppe fra, og mener den gør en forskel.

  • Poul Jakobsen SIC

    Der er nu lagt underskriftslister frem ved

    Fiskernes Handelsafdeling

    Rådhusbageren

    Slagter Munch

    Frisør Sejer

    Brugsen

    Eurospar Doggerbanke

    Der kan rekvireres underskriftslister på

    sic@shore.dk

    og der kan også stemmes på skrivundernet

    http://www.skrivunder.net/protester_imod_at_akutbilen_nedlagges_i_skagen

    MVH Poul

  • Ja, det er sørgeligt at nogle politikere ikke har højere tanker om Skagen, ikke blot for turist sæsonen, men vi har da stadig mange gode arbejdspladser, hvor mennesker kunne komme alvorligt tilskade.
    Jeg håber selvfølgelig ikke at vi mister vores Akutbil, men i modsat fald burde man så forvente at politikerne i Frederikshavn ville gøre brug af “Skolemarken” til fast helicopter-landingsplads.
    Jeg flyttede her til byen i 2006 hvor Skagen var Skagen, her så efterfølgende set hvor meget der derefter er blevet lukket ned. Hvad bliver det næste?
    Mvh
    John Nebbelunde

  • Man kan også underskrive elektronisk her: http://www.skrivunder.net/bevar_akutbilen_i_skagen

  • Poul Jakobsen SIC

    Der er nu lagt underskriftslister frem ved

    Fiskernes Handelsafdeling
    Rådhusbageren
    Slagter Munch

    Der kan rekvireres underskriftslister på

    sic@shore.dk

    og der kan også stemmes på skrivundernet

    http://www.skrivunder.net/protester_imod_at_akutbilen_nedlagges_i_skagen

    MVH Poul

  • Selvfølgelig skal vi bevare akutbilen. Nu om dage er der statistikker over alt, der må også være en statistik over hvor mange kørsler akutbilen har haft om året, og hvor mange gange den har gjort en forskel. Lad os få disse tal på bordet, så vi har noget at diskutere ud fra.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen uden akutbil - uacceptabelt - OPD.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger